DEN STORE USSELDRUPSKE
GAVEKALENDER 2006
24. låge
Julefækalieskibet "Bloodport Tourist" er for fuld
fart stævnet ind i Den Engelske Kanal.
Juleskibet når frem
Mønstergyldige brune råvarer i næsten ufattelig mængde er netop nu på vej
mod Nordsøkajen i Blodhavn. Et oceangående fækalieskib fra Indien vil nå
frem i løbet af juleaften og dermed afværge den mangelsituation, som har
truet med at lamme egnens erhvervsliv.
Liv, ære og velfærd er reddet for hundreder af fækaliearbejdere, og ligeledes
for de oldinge og småkårsfolk, som har lidt under den seneste tids råvare-
tyverier og faldende konjunkturer på egnen.
- Her bliver rigeligt til alle, lover Louis B. Knockel, som i samarbejde med
Klamhuse Kødfoderfabrik skal organisere losningen, videretransporten og
finsorteringen af den værdifulde last.
Al julefrihed er følgelig inddraget for arbejdsdygtige mænd og kvinder mellem
9 og 85 år, oplyser redaktør Knockel.- Prædikant Grusboll kommer ned på havnen og vil fra en kran eller et ledigt
defækationsstativ holde en opbyggelig tale og muligvis synge lidt for os, men
det bliver ikke tilladt at standse op i arbejdet af den grund. Man kan udmærket
trille tønder eller håndsortere de brune faconvarer, mens man synger med.
Jeg vil demonstrere hvordan og følge mit gode eksempel op med rigelige
arbejdslussinger til alle. En festlig og mindeværdig julenat bliver det!
< Til forrige gave Til næste gave >
Se 2 andre righoldige julekalendere
Tilbage til forsiden