13. lussing
Tirsdag 13. december

Til næste lussing

Til foregående lussing

Lussingkursus

Lussingmaskine

Lussinginspektion

Samtlige nyheder fra
Usseldrup-egnen


Tilbage til forsiden

 


Overtelefonistinde Valborg Schlambusch,
enke efter telegrafmester og dynamitfisker
Hakon W. Schlambusch (1864-1947)

Arbejdslussinger

Intet arbejde bliver gjort så godt, at nogle raske, velplacerede lussinger ikke kan forbedre det yderligere.
Min afdøde mand fik i sin tid lejlighed til at træffe atomfysikeren Niels Bohr, da denne var på rejse i Nordvestjylland og afventede et tog på Klamhuse Østermark Station.
- Goddag, hr. professor, sagde min mand, idet han strøg kasketten af hovedet og gjorde den sædvanlige høflige bøjning med overkroppen. - Jeg er overbevist om, at De netop nu er optaget af dybe og vigtige tanker.
- Jooh, svarede professor Bohr.
- Jeg skal derfor yde mit lille, men måske afgørende bidrag til atomfysikkens fortsatte fremgang, sagde min mand, idet han smurte seks-otte raske arbejdslussinger frem og tilbage over hr. Bohrs tungt duvende kindposer, som var så fortræffeligt indrettede hertil.
Kun 40 år senere åbnede urinkraftværket i Klamhuse. Min mands og professor Bohrs vældige visioner var fuldbyrdet.

Arbejdslussinger kan være af en hvilken som helst art, der ikke afbryder, men fremskynder lussantens præstationer.
Hyppige og vedvarende arbejdslussinger administreres bedst, når lussator er spændt fast i en kurv eller en sele, monteret direkte på lussantens overkrop. Lussant skal altså helst være kraftigere bygget end lussator, og derfor vil man ofte se en gammel mor, bedstemor eller tante spændt fast på egnens store, muskelstærke arbejdsmænd, når disse går til dagens dont i marken eller på fabrikken.