Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Dødsdømt svindler
reddes af enestående

fækaliefrembringelse

Svein Jagger har produceret over 50 kg førsteklasses brunvare

siden udleveringen fra Holstebro.

Retsreportage: Crass Børsting

Foto: Fækalieindustriens Dokumentationscenter KmgH

Storsvindleren Svein Jagger blev i morges flyttet fra sin dødscelle i kælderen under Nørre Usseldrup Bedehus til et varigt opholdssted i friluftsfængslet på Klamhuse Hede. Her vil han i resten af sin levetid afsone den tvangsarbejdsstraf, som hans dødsdom er blevet forvandlet til.

- Systematisk svindel med industrifækalier var den forbrydelse, Svein Jagger blev dømt for, udtaler folkedomstolens formand, redaktør Louis B. Knockel. -  I fangenskabet har det imidlertid vist sig, at hr. Jaggers egne fækalier er af højeste kvalitet, og at han på en almindelig fangekost, bestående hovedsagelig af høvlspåner og roetoppe, kan frembringe op mod halvandet kilo pragtpølse i døgnet.


Beskedne fængselsmåltider bliver efter en tur gennem Svein
Jaggers organisme forvandlet til kæmpemæssige pragtpølser
som denne.

I betragtning af de store råvareproblemer, den nordvestjyske brunvareindustri lider under, vil det være et meningsløst spild at likvidere en værdiskabende organisme som Svein Baggers. Avislæsere og andre, der har fået fribilletter til den offentlige henrettelse, vil i stedet blive inviteret med, når Landbosparekassen næste gang elektrokuterer en eller flere useriøse kunder.

Meget tyder på, at den jaggerske brunvare har helbredende virkning på husdyrsygdomme, og forsøg med behandling af menneskelige patienter (reuma, lumbago, rabies) vil snarligst blive indledt.

Svein Jaggers ældre broder, popsangeren Michael Jagger, har fra sit eksil i London sendt et takkebrev og en stråkurv med 14 kg tørrede og valsede luksusfækalier. Også hustruen Blanka Jagger forventes at sende en gavepakke, som vil komme offentligheden til gode efter domstolens nærmere bestemmelse.


 

EXPRESTELEGRAM
FRA
DR. GASTER:

 

Efter Deres indrykning af den opbyggelige og lødige historie om den jaggerske brunvare, føler jeg tilskyndelse til at gøre opmærksom på ægteparret Pavlov og Belinda Markhatny - ligeledes musikere og scenekunstnere - som sidst i 80'erne oprettede et slags refugium for mennesker med særlige egenskaber udi kunsten at producere kvalitetsfækalier.



Disse to har nu lagt deres individuelle karrierer indenfor populærmusikken på hylden for at hellige sig en fælles indsats på området økologisk brunvare. Det viser sig (hvilket eksperter på området som De, hr. Redacteur, vil vide), at en ren vegetarisk diæt ikke blot forårsager forøget aktivitet i peristaltikken men også resulterer i en egenartet forfinet brunvare.
 


Dramaets afsnit 3:
Folkegave: Pragtvilla
overdraget til Svein Jagger
 

Se også første afsnit:
SVINDLER HJEM
TIL DØDSSTRAF


Retur
til forsiden