●
Besøg vort universelle,
|
Mere munter snak Efter en række vellykkede testbehandlinger på Holstebro-egnen melder tandlæge Godtfred Snelle, Klamhuse Mark, sig nu klar til at udføre alle former for odontologisk behandling efter rektal-metoden. En metode, der giver patient og tandlæge mulighed for at føre en munter samtale under såvel tandudtrækning som mere omfattende indgreb.
Rektal odontologi er ifølge Godtfred Snelle helt ukompliceret, når først bor og spytsluger er ført op i mundhulen gennem patientens nedre kropsåbning. Begge instrumenter føres på plads med et langt stykke kvarttomme-kabel, indsmurt i gåsefedt, og munterheden begynder ofte allerede ved penetrationen. ”Så afprøves læsefærdighederne, kan man sige. Et par af dem i Holstebro kendte tydeligvis ikke ordet ”rektal”, før de sad i stolen. Men det kom de til. Så lo de lidt forsagt, og så lo jeg hjerteligt, og så kom smækket med tøjrkøllen. Her forstummede samtalen naturligvis, men det gav en velsignet arbejdsro”, forklarer Godtfred Snelle. Klamhuse Mark Tandlægeklinik melder klar til
at behandle de første patienter efter den nye metode. Det anbefales at medbringe rene underbenklæder. |