Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden


Ingen af de tilstedeværende vil glemme det øjeblik, da fru Hummer detonerede under fækalieøvelsen på Blodhavn Strand sidste år. Hvis borgervæbningens rullende ammunitionslager (forrest i billedet) var blevet antændt, ville store dele af Nordvestjylland i dag stå under vand.

Det hummerske afkom
bortsælges på auktion


Af Louis B. Knockel

Ni kønne, opvakte og lydige børn vil lørdag formiddag blive bortauktioneret ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup. Det er hjælpelærer Harding O. Hummer, f. 1957, der definitivt må opgive at videreføre familien. Den privatøkonomiske udvikling har længe været ham imod, og de største kreditorer har nu taget pant i hans afkom.
 
- Dette er den bedste løsning på en vanskelig situation, siger roeavler Jokum Stalin-Svendsen, som har været hovedleverandør af fødevarer til familien Hummer i flere år. - Jeg har udvist stor tålmodighed og endog suppleret mine vegetabilske leverancer med griseknogler og lejlighedsvis en spand brun natursuppe for egen regning. Men endnu en jul går det ikke. Jeg er ikke hjerteløs, men nu må det have en ende.
 
Hummerfamilien kom for alvor i vanskeligheder, da børnenes moder, smørrebrødsassistent Hildur Hummer blev bortskudt under en fækalieøvelse på Blodhavn Strand i september.

Sympatien for den efterladte hjælpelærer er betydeligt reduceret, efter at det for nylig blev kendt, at han cirka 1979 har søgt optagelse på Århus Universitet. Ligesom andre halve eller kvarte akademikere må han nu stå til regnskab.

- Det skal dog ikke i urimelig grad gå ud over børnene, siger Stalin-Svendsen. - De er sunde og velafrettede, de holder sig rene og har udmærkede sangstemmer. Jeg bruger allerede et par af dem på marken og i stalden.
 
Børnene oplyses at være mellem fem og 15 år. Gangklæder, bolde, legetøj og andre effekter medfølger i mindre omfang. Første budrunde er forbeholdt lokalbefolkningen. De af Hummer-børnene, som ikke opnår mindsteprisen, vil derefter blive bortauktioneret blandt eventuelle fremmødte udenbys interessenter.


Hjælpelærer Hummer med de smilende og veldisciplinerede børn, opstillet til salgsfotografering forleden morgen på Stationsvej i Nørre Usseldrup.


Retur til forsiden
*