![]()
|
Årets motorløb skydes ind kl. 24 ![]() Vogn nr. 7 anses stadig for årets favorit med fhv. roearbejder Folmer Lumbago, f. 1919, bag rattet. Hundreder af motorsportsentusiaster vil i nat strømme ud på vejene i Klamhuse, Usseldrup og Blodhøj sogne for at følge det årlige motoriserede Gul Hestepilsner Grand Prix, sponsoreret af Klamhuse Sognebryggeri. Otte toptrimmede sportsautomobiler ventes til start på Klamhuse Hede, hvor løbet bliver skudt ind af Borgervæbningens Fækaliekanon ved midnat. Et antal oldinge og invalider opstilles som forhindringer og behændighedsprøver på grand prixets 38 km lange rute. - Vi gennemførte sidste år med kun syv fatale påkørsler og et par snese kvæstede. Det er en bundrekord, som vi nok alle er opsatte på at sprænge i år, siger løbets favorit, fhv. roearbejder Folmer Lumbago, Vester Usseldrup. ![]() Løbets sponsor, direktør A. A. Leberschrumpf, Klamhuse Sognebryggeri, glæder sig til en nat, hvor benzin og gul hestepilsner rystes sammen til en festlig blanding. Se også: |