Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 LIVSFARLIGT KAOS AFVÆRGET: 


Moderne kunstværk

fjernet efter to dage



 

Grundet sit indviklede motiv har en fire meter høj jernskulptur været skyld i tre dødsfald i løbet af de seneste to døgn. Skulpturen var én stor mønstret forvirring, hvilket automatisk fik beskueren til rette al fokus på værket med det formål at finde en mening.

Værket har stået lidt uden for byen i blot to dage og har allerede udrettet tilstrækkelig ødelæggelse. Utallige trafikanter er forulykket, mens de grublede over dets betydning, frem for at orientere sig i trafikken. Det omtalte monstrum har, udover at skabe en kaotisk atmosfære på vejene, også sat mange fodgængeres liv og førlighed på spil. De gående borgere funderede frem for at bevæge ganglemmerne forsvarligt.



Dette forvirrende kunstværk har nu tre menneskeliv og 19 stærkt kvæstede indbyggere på samvittigheden. Af denne grund blev værket, bestående af stærkt forvirrende materialer, stemplet som et særdeles farligt emne, som måtte tilintetgøres hurtigst muligt.

I dag ved middagstid blev det uforsvarlige kunstværk fjernet og fragmenteret til ukendelighed af en flok stærkt synshæmmede proletarer, der, grundet den ringe synsevne, er immune overfor moderne kunst.

- For fremtiden vil vi udelukkende acceptere kunst med motiver man kan forholde sig til, sådan noget som en spydstegt kalkun, en storbarmet kvinde eller en drabelig stor penis, for den sags skyld. Vi tolerer ikke længere kunst, som skal fortolkes. Det kan man dø af, fastslår Flunder Sund, medlem af storsognerådet.

Efterlysning: Karlo Knops

Skulptøren Karlo Knops har sammensvejset og opstillet det ubehageligt abstrakte kunstværk uden for byen. Manden er forsvundet efter sin ugerning og erklæres hermed eftersøgt med øjeblikkelig virkning.



Karlo Knops beskrives som 185 cm. høj, almindelig af bygning og skabagtig af natur. Den 45-årige kunstner blev sidst set iført en heldragt af aflagt møbelstof, et hjemmehæklet sjal og et sjofelt smil på læberne. Ved pågribelse bedes han afleveret i levende live, da yderst indviklede og pinlige straffemetoder er udtænkt til lejligheden.

Samtlige hr. Nidding Halunks
lødige korrespondancer her

Retur til forsiden