|
Gastronomisk sensations-
kogekøkken på Blodhøj
slår dørene op mandag
De folkelige ganer og smagsløg vil gå i højrøstet
ekstase, når Kahlluns Knejpe slår dørene op på Blodhøj mandag formiddag.
Krøj og Kæthe Kahllun,
forældre til de fingernemme og berømmede
videnskabsbrødre Kræn og Kyrill,
har besluttet at begive sig ind i den kulinariske verden.
For blot tre måneder siden opkøbte det ældre par en
nedlagt svinestald, som blev afbrændt. Straks efter påbegyndtes
opførelsen af et mulighedsrigt pragteksempler af en nyejendom.
Nu er der installeret gaskomfur, saltkar og fuldautomatiske
næsestyveruddelere i døren, som med et smæk byder gæsterne
velkomne.
Det fugtige, klumpede og halvrådne hø, de hvinende
og til tider aggressive trynedyr og de termitbefængte
loftsbjælker befinder sig dog stadig i det vandkolde lokale for
at bevare den oprindelige stemning og atmosfære af opkogt
sveddryppende svinesti.
Efter en nøje gennemtænkt plan kan ægteparret åbne
det herlige kogekøkken den selvsamme dag, de fejrer
diamantbryllup. De aldrende iværksættere vil fejre
højtideligheden sammen med åbningsdagens gæster. Alle er
velkomne, familie, naboer, husdyr og fremmede, for som Krøj selv
udtrykker det: - Jeg er edderfløjtme ligeglad med, hvem der
kommer, bare der bliver fyldt op og omsætningen bliver stor!
I det lovende etablissement vil Kæthe stå ved kødgryderne og
kreere et festmåltid, udelukkende bestående af de mest friske og
slagkraftige råvarer fra lokalområdet. Krøj vil springe rundt,
iført fløjlsvest, med en pjalt over armen og opvarte gæsterne.
Mens han serverer, vil han uddele spontane lussinger, når man
mindst venter det, og nogle gange også tage serveringsfadet og
potageskeen i brug, for hyggens skyld.
- Jeg har jo altid været noget af en spøgefugl, så
jeg vil eddervrideme drive noget saftigt gæk med folk. Jeg giver
dem en ordentlig nakkelussing, mens de stopper foder i kneveren,
afslører Krøj Kahllun og langer med et gavtyvagtigt smil ud
efter sin kones kind med flad og taktfast hånd, hvorefter han
udbryder: - Har vi det ikke hyggeligt, hva’?
Menukortet er i dette øjeblik ved at blive
publiceret, og ægteparret fortæller, at man bør glæde sig. De er
begge af den gamle skole og mener derfor, at intet må gå til
spilde, hvilket også vil blive deres motto. De levnede rester og
skrog fra de første besøgende bliver skrabet sammen på et fad og
serveret for det næste hold gæster. Dette nummer vil forsætte,
til der ikke længere er en krumme på bordet.
- Vi byder på et hav af retter. Både roer,
tilberedt på et utal af måder, vor families knasegryde, sprøde
klatkager og adskillige slags selvdøde dyr på spid. Vores biks
skal være kendt for det bredeste sortiment på disse kanter,
udtaler Kæthe Kahllun.
Ved at benytte selvdøde dyr, sparer de både udgifter på patroner
og gift. Hr. og fru Kahllun vil hver måned personligt finkæmme
området for kreperede dyr til de velsmagende retter og forventer
at kunne opstøve et vognlæs pr. omgang.
Hvis man som privatperson ønsker at bidrage med
selvindfangede og/eller hjemmeslagtede dyr, vil ægteparret være
meget interesseret. Det er underordnet om kødet kommer fra
grævling, mink, skade, kat, markmus eller salamander, bare det
kan koges eller spydsteges. De slår dog fast, at kødet helst
skal være harskt, for som de i kor synger:
- Jo længere tid der går, des bedre
smag det får.
De kulinariske oldinges sønner Kræn og Kyrill må desværre melde
afbud til mandagens festlighed, da de efter storsuccesen med
bordelejer Gahli Matias’
nyrestaurerede krop har modtaget en gevaldig mængde
bestillingsarbejde på mekaniske legemer.
- De knægte har altid deres at se til, men de har
da lovet os at sende et lykønskningskort med flag og konfetti,
som vil blive leveret af et kindklaskende hornorkester. Det skal
nok blive gemytligt og rart, smiler Kæthe til sin elskede
diamantbrudgom og medejer af det nyetablerede fortagende,
Kahlluns Knejpe.
Se samtlige hr. Nidding Halunks
lødige korrespondancer her
Retur til forsiden |
