|
Vor begavede og ambitiøse
unge
korrespondent, hans
løbebane og familiehistorie
Baryl Nidding
Halunk, søn af Crapylious Hermann Halunk og Røskva Nidding, blev født på den
jyske hede, ikke mange mil fra Fjerderholt Sogn. Forældrene var
traditionsbundne, så opdragelsen var aldeles disciplinær og håndfast.
Crapylious Hermann Halunk var født i det midtjyske og blev
kendt som en livlig buksetrold med hvid kittel og sprød stråhat.
Efter et livslangt studium drog han ud i de jyske skove for at
nyde sit otium, blandt parringslystne pattedyr og andre
opfriskende aktiviteter. Den 70-årige pensionist rejste dog hjem
igen efter en måned i den friske luft. Her mødte han den nyligt
tilflyttede Røskva Nidding, som var ankommet til byen
efter en opvækst i det sønderjyske.
Røskva var
kort tid før hun rejste mod nord, blevet uddannet hos en
sønderjysk propagandavirksomhed. Netop ankommet til det
midtjyske, mødte hun, forelskede sig i og sagde ja til den
halvtreds år ældre Crapylious Halunk.
Fem år
senere blev de velsignet med en yderst intelligent og
svarsøgende søn. Drengen blev opkaldt efter sin moders oldefar,
den storsvindlende, smuglende og helt igennem korrupte karl, Volmer
Baryl Nidding.
Efter en
festivitasstemning af en opvækst med en fremgangsrig og
slagkraftig opdragelse, drog den unge Baryl Nidding Halunk ud i
det nordvestjyske land for at tjene til sit levebrød.
Mindre
beskæftigelser som ådseludhuler, roeindsamler og lærling ved
Fløs Kabelafbrænding I/S, dannede fundamentet og den
nødvendige viden om livet for knægtens fremtidige karrierer.
Efter alt dette begyndte han på en autodidakt
journalistuddannelse, som senere førte til en
korrespondentstilling på De Knockelske Blade.
I dag
rejser han omkring i sognene på sin tandemcykel, mens han
opsøger og suger viden til sig. Den dobbeltsædede cykel er en
praktisk genistreg, der gør det muligt for ham at opsamle
borgere og adspørge personen, mens de begge pisker rundt på
pedalerne. Gæsten styrer transportmidlet, mens Baryl kradser
citaterne ordret ned på sin altid ved hånden værende
notesblok.
Baryl har
siden fødslen nærmest kunne lugte sig frem til højvigtige og
sensationelle efterretninger. Derfor er han aldrig langt fra
begivenhedernes centrum. Altid har han været af den
overbevisning, at intet emne er for småt til at blive taget til
efterretning og trykt.
Den unge Baryl Halunk voksede op i dette ejendommelige og dybt
personlige hjem. Forældrene opkøbte grunden og gav den en
overordentlig tilbundsgående renovering. Billedet er taget få
minutter efter istandsættelsen. Huset havde to skorstene. Kun
den højre var forbundet med pejsen og rygeovnen, mens den
venstre blev anvendt til defækation og kompost. Til højre ses
familiens avlsfår Aziza Nidding Halunk.
Halunk-dynastiet
Familien
Halunk kan føre sin anetavle tilbage til 1681, hvor man møder de
første grene på stamtræet. Det var en samling af drikfældige
skibstømrere og hårdtslående malkepiger. Siden dynastiets
oprindelse er ingen af Halunkerne nogensinde gået tørstige i
seng. Ingen begivenhed var for ubetydelig til at åbne en god og
forfriskende flaske sprut.
Et utal af
betydningsfulde personligheder har eksisteret i denne familie.
Nedenunder findes blot et udpluk af de evnerige
familiemedlemmer.
En af de
betydningsbærende Halunker var kistesnedker Milter Halunk
(1701-1780). Når han ikke bankede kister sammen, tilbragte
han den resterende tid med at sprede frygt og angstanfald i
sognet. Han fornøjede sig blandt andet med at påbegynde
værtshusslagsmål og forvandle de andre gæster til lirekassemænd.
Dette var noget, som gjorde manden i vældigt godt humør.
Den
morsomme tilværelse sluttede imidlertid, da en mør træbro
kollapsede under den ranke mands støvler og sendt ham i
afgrunden til evig hvile.
Baryls
farfader, direktør Manne Gumme Halunk´(1900-1999), var i
højeste grad også en karakter af bemærkelsesværdig karat på det
halunkske stamtræ.
Manne stod
bag Halunks Vrag- og Skrotkomprimering, og som en sidegesjæft
ejede han Halunk Dyrekrydsningsfabrik, hvor han og
medarbejderstaben eksperimenterede med arvemasse og dannelse af
løjerlige dyrearter.
Han havde mistet det højre ben i 1961, da et af hans forsøg, en
glubsk orne med tandsæt og personlighed fra en jærv, skød det
skarpe kæbeparti frem, og med en utrolig styrke rev Mannes fod
og skinneben af, hvorefter den gryntende stak af med gevinsten.
Dette ubehagelige øjeblik satte dog ikke en stopklods for Hr.
Gumme Halunks roterende karriererhjul. Han anskaffede sig et
forlorent ben, eksekverede gerningsgrisen af den elektriske vej
og fortsatte ufortrødent sine forretninger.
Den
karakteristiske benprotese var af sammenskruet drivtømmer og
havde en letgenkendelig klang, når han ved festlige lejligheder
kækt afmonterede den og påbegyndte uddeling af stokkeprygl til
tilskuernes og ofrenes fornøjelse.
Den højtelskede 99-åriges mands liv endte brat, da en massiv
loftsbjælke rev sig løs under en forretningsaftale og ramte ham
i synet, så han med et sammentrængt bump blev evigt tavs og
tandløs.
Fylla
Grusje Halunk(1950-2008)
var Baryls faster. En kritisk forfatterinde, som ofte igangsatte
meningsløse protestkampagner og demonstrationer bare for at
komme i konflikt med folk..
Dette
ændrede ikke, på at kvinden kunne skrive og formidle med
præcision. Hun var derfor personen, som vakte den unge Baryls
interesse i at oplyse andre.
Efter et
voldsomt skænderi med sine naboer udvandrede Fylla i 2008 til
Østjylland. Hun slog sig ned i en forladt villa, hvor hun
levede, til hun mistede livet, da industrimaskineri jævnede
huset med jorden. Føreren af maskinen var bedugget og havde
derfor byttet om på husnumrene 18 og 81.
I mands
minde er stort set alle Halunkerne kommet af dage på de mest
ydmygende og pinefulde måder, og aldrig af naturlige årsager. En
særdeles ubehagelig arv, noterer unge Halunk på sin blok, inden
han cykler ud på nye eventyr.
Retur til forsiden
|
