|
FJERKRÆ
UDEN INDMAD:
Skelsættende aflastning
af den jævne husmoder

Med et spektakulært påfund har fjerkræavler Melan Svendsen fået
sit gennembrud. Efter tusinder af forsøg er det endelig lykkedes
hr. Svendsen at fremavle indmadsløst fjerkræ. Dette vil kunne
spare hjemmene for megen tid i den daglige madlavning.

Fjerkræet ser normalt ud og
fungerer, som vi er vant til, fra
fødslen og helt frem til slagterens huggeblok.
- Al den tid man bruger på at udhule dyret, kan man spare og i
stedet benytte til tilberedning af andre retter eller uddeling
af lussinger. De, kære husmoder, skal blot aflive, plukke og
stege dyret, og ikke spilde Deres kostbare tid på at udtømme
ådslet for organer, forklarer Melan Svendsen stolt.
De indmadsløse kræ fås i følgende varianter: Kalkuner, høns,
ænder og gæs, som alle sælges til kr. 65 og en æske cigarer
stykket.
Befolkningen er så sandelig i ekstase og strømmer til Melans
fjerkræfarm, beliggende 5,5 km. sydøst for Klamhuse. Alle med
det ene formål at komme i besiddelse af de indholdsløse
slagtedyr.

Indholdsløse kalkuner
kontrolleres før udlevering.
Hvordan et dyr kan spankulere skræppende rundt uden nogen form
for indre organer, er en hemmelighed, hr. Melan ikke vil løfte
sløret for.
- De skal skam ikke tænke på, hvorledes dette kan praktiseres,
men på, hvor mange muligheder, det kan medføre i fremtidig
kogekunst, påpeger Melan Svendsen.
Den virkningsfulde fjerkræavler har allerede i tankerne at gå
skridtet videre med føromtalte fugle, men fjerløse.
- Det er hvad man kalder at slå to fluer med et smæk. De slipper
både for, at fjerne indmaden og at plukke kræet. De skal
udelukkende kaste fuglen i gryden, som den er. Det bliver ikke
nemmere at kokkerer. Alt dette vil jeg fortælle mere om efter
nytår, siger han.
SE OGSÅ:
Bordelfjerkræ i
masseslagsmål
Chokreportage her
Retur til forsiden
|