Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Svenske homoterrorister

afsporede husmandstog

Terroristernes anfører er ikke blot svensker, men også efter sit ydre at
dømme homofil multikulturalist. 118 års tvangsarbejde vil bringe ham
på bedre tanker. 
(Foto: Fatwa M. Jacobsen)

Tre homofile svenskere er udpegede som gerningsmændene bag den katastrofe, der forleden ramte et af Husmandsbanens tog under opkørsel til Klamhuse Vesterbanke. En polstret salonvogn indeholdende Holstebro-forfatteren Hilbert Grønhans blev trukket med i det frygtelige fald.


Grønhans var på flugt fra det korrupte bystyre i Holstebro, og det menes, at svenskerne har fungeret som Holstebro-mafiaens håndlangere. Det har ikke været muligt at afhøre dem i detaljer, da de kun taler deres uforståelige modersmål, men bevisbyrden imod dem er knusende. Først og fremmest er der fundet mistænkelige cigaretskodder med spor af læbestift både i nærheden af det sted, hvor skinnerne var løsnet, og i det luksusautomobil, som terroristerne havde tænkt sig at flygte i.


Dette automobil var pumpet op med frisk tarmgas, da redaktør Louis

B. Knockel beslaglagde det straks efter jernbaneulykken.
(Foto: Fatwa M. Jacobsen)


Automobilet har siden 1954 stået parkeret i nærheden af Klamhuse Grusgrav og bekræfter dermed, at vore fjender lægger langsigtede planer.

 


Dommer Mabussen, Blodhøj, var ikke i tvivl om, at terroristerne måtte

have de strengeste straffe, loven giver mulighed for.


Retssagen mod de tre blev overstået på rekordtid, 1 minut og 34 sekunder inklusive domsafsigelser. Hovedmanden, iført gymnastiktøj og med kaldenavnet Bosse, fik 118 års tvangsarbejde, hans to medhjælpere Nisse og Luffe, begge i gummistøvler og svenske striktrøjer, slap med hver 95 år.


- Dette kan tjene som en advarsel til alle andre svenskere, der i løbet af turistsæsonen sværmer ind over sognegrænserne. Forsøg på opsætsighed mod nordvestjyske sædvaner og regulativer vil blive imødegået uden skånsel, udtaler turistsagens førstemand, Louis B. Knockel.


 

 S E    O G S Å :

Depressionsfremkaldende middel
afprøves på svenske turister

 

Oprustet kontrol med homoturismen

Retur
til forsiden

*