Samtlige nyheder fra
Usseldrup-egnen


Slægten og bladene

Støt vor kamp

Løgsers Bureau

Wilfred Smæxen

L. Ussing

Tilbage til forsiden

 

Spidskandidat truer med
geriatrisk afføringsstrejke


Oma Q. Lannknäbbers kampagne sætter fokus på de centrale velfærdsydelser.

Valgkampen blev tidligt i morges tilført ny spænding og dynamik, da Geriatrisk Dødsliste opstillede en stærk ny spidskandidat, fhv. smørrebrødskurator Oma Q. Lannknäbber, Blodhøj.

- Jeg forlanger drastiske forbedringer af levevilkårene for det befolkningsflertal, som har passeret de 70 år. Opnår vi ikke hurtige resultater, vil vi følge landproletarernes eksempel og tilbageholde de fækaliebidrag, som det nordvestjyske erhvervsliv er afhængigt af, udtaler kandidaten, der blev opstillet med 103 stemmer af 104 mulige. 

Fr. Lannknäbber, født 1921, har gjort sig kendt og populær gennem mere end 70 års organisatorisk arbejde i husmoderforeningerne, i den geriatriske flagellantbevægelse og andre af de folkelige organisationer, som er fundamentet under det nordvestjyske demokrati.


At hun følger med tiden, demonstrerede hun ved for nylig at gennemgå en vellykket negrificering, som igen gjorde hende attraktiv på folkedanser- og parringsmarkedet.

Afværgemanøvre

- Det er en magtfuld kandidat, der nu i 11. time kastes ind i det politiske spil, udtaler en erfaren lokalpolitisk kommentator, overlærer Asmuld Corona, Nørre Usseldrup Eksamensskole. - Hun vil føre sin kampagne på oldingehjemmene og i masturbationsforeningerne, og det kan ikke udelukkes, at hendes hår- og tøjstil vil trække stemmer blandt de mere letbevægelige af vore medborgere.

Af hensyn til hjemsognenes stabilitet vil jeg derfor foreslå, at hun frem til valget pålægges at bære en kropsdækkende vintergummifrakke med hætte. En sådan vejer ikke under 45 kg, og den vil derfor naturligt begrænse hendes bevægelighed og de seksuelle påfund, som hun kunne frygtes at benytte sig af i kampagnen.


Tilbage til Landsbytossens forside

Til alfabetisk artikeloversigt

Til
emneopdelt artikeloversigt