Samtlige nyheder fra
Usseldrup-egnen


Slægten og bladene

Støt vor kamp

Løgsers Bureau

Wilfred Smæxen

L. Ussing

Tilbage til forsiden

 

Genoptræning i ekspres-
tempo af foreløbig 2-300
fodslæbende nordvestjyder


Kampagneleder G. Q. Käbe
(i midten) med et gennemdisciplineret
mandolinhold i Chicago april 1941. Hans erfaringer derfra kommer
nu os alle til gavn. Til højre Napoleon Klamhuse XXIV, et af de lokale
avlsdyr, der uden tøven må omstille sig til nye tider.



 FOLKELIG KAMPAGNE:
 
Antallet af passivt nydende geriatrikere og
andre fodslæbende individer vil i løbet af ganske kort tid blive nedbragt
drastisk takket være en kampagne, som Storsognerådet for Klamhuse,
Usseldrup og Blodhavn har igangsat med fhv. mandolininstruktør og
trækhesteafpisker G. Q. Käbe som frontfigur.

Kampagnen rettes mod tre hovedgrupper af stillesiddende individer:
Udrangerede husdyr, overflødige oldinge og arbejdsuvillige husmødre.

- Metoderne til genaktivering er for alles vedkommende de samme:
Muntre tilråb, spids- og skrålussinger samt lyden af kødfoderfabrikkens
mekaniserede ladvogn, der vil køre sine opsamlingsrunder døgnet rundt
i kampagneperioden, siger G. Q. Käbe.

Efter næsten 80 år ved sporvejene i Chicago vendte hr. Käbe hjem til
Nordvestjylland, da hans grandtante, folkedanseren Volva Käbe sidste år
var eksploderet og havde efterladt ham Käbegaard med 3 tønder land,
2 geder og et pedaldrevet fækalieælteværk.

- Det var uhyggeligt at se, hvor dybt arbejdsmoral og kropsholdning var
sunket siden min udvandring i 1929. Nu må noget gøres. Den aktuelle
husdyrdisciplineringskampagne har ikke givet de forventede resultater,
og vi går ind i en fase, hvor alle midler skal tages i brug.

G. Q. Käbe skønner, at foreløbig 2-300 nordvestjyder skal genoptrænes,
blandt dem en snes besværlige yngre husmødre, som er blevet akut
henvist af deres familier.

Se også: Husmodertemaside
med en skatkiste af nyttig viden

Alle nyheder

Tilbage til forsiden