|
Usynlig ung officer
fortsætter indsats
Rustning
beskyttede ikke
mod
anti-fækalie-granater
Tvivl Storgarde oplyser til Deres korrespondent, at gardens
nyudnævnte oberstløjtnant Anders Laag-Asmundsen fortsætter i
tjeneste og embede på trods af det svære handicap, han pådrog
sig under weekendens afprøvning af de splinternye
anti-fækalie-granater, en anonym giver har doneret til garden.
På grund af en fejlagtig
leverance var Laag-Asmundsen tvunget til, i stedet for den
anbefalede, blyforede sikkerhedsdragt, at iføre sig en 1600-tals
stål-rustning, som Tøjhusmuseet i Tvivl var så venlig at
supplere med.
Trods det mangelfulde
udstyr valgte den pligtopfyldende officer at fuldføre
eksperimentet og bringe de planlagte 18 granater til sprængning
på gardens øvelsesområde bag Jørgen Febers nedlagte gårdbrug.
Det viste sig, at 17 ud af de 18 granater var forsagere, men den
ene effektive eksplosion var til gengæld af en sådan kraft, at
Laag-Rasmussen blev slynget 45 m gennem luften.
Vidner til eksperimentet
fortæller, at det var et noget overvældende oplevelse at se den
rustningsklædte unge mand flyve i en bue over Feber-gårdens
staldbygning og høre ham råbe: 'Antonius!'. Oberstløjtnanten
landede et godt stykke ude på Tjald Hovedvej, hvor han blev
samlet op af gardens samaritkorps.
Her ventede en ny
overraskelse. Da man afmonterede rustningen viste det sig, at
Laag-Asmundsen på grund af strålingen fra
anti-fækalieksplosionen havde mistet sin synlighed. Hans således
usynlige krop blev øjeblikkeligt fjernet fra stedet og bragt til
feltlazarettet på Tvivl Skoles Fodboldbane, hvor man efter
bedste evne plejede hans skader. Eksperter blev tilkaldt, men
man har nu opgivet alle forsøg på at give den unge mand sin
synlighed tilbage, hvorfor han må se frem til et liv i kronisk
usynlighed.
.jpg)
Laag-Asmundsen og en af hans officerskammerater i
funktion (det er Laag-Asmundsen til venstre).
- Indgår man i militærtjeneste, er man forpligtet til at
acceptere en vis risiko. Og når det gælder en så ny og
banebrydende teknologi, som anti-fækalie-fysikken udstyrer os
med, kan man forvente tab, erklærer en ukuelig Laag-Asmundsen,
der her til morgen blev udskrevet til tjeneste. - Mit handicap
skal ikke forhindre mig i at tjene mit land og min egn!
Laag-Asmundsen fortæller,
at han på sit sygeleje kom til en erkendelse af, at han nok ikke
kunne fortsætte som artillerist.
- Det siger sig selv, at
det er vanskeligt at betjene så fintfølende udstyr, når man er
usynlig, fortæller han. - Som usynlig kan man jo, bogstavelgt
talt, ikke se en hånd for sig. Genoptræningen skrider frem, og
jeg er nu i stand til at binde mine sko og bringe mine benklæder
i orden uden hjælp, men at udføre et så ansvarsfuldt arbejde som
at montere detonatorer og fængladninger... Ja, det må jeg nok
overlade til mine synlige kolleger.
- Jeg satser personligt på
en fremtid med efterretningsopgaver, afslutter den ukuelige og
livskraftige unge mand.
Vi ønsker ham held og
lykke.
Fra en anden
af vore højt kvalificerede
korrespondenter, hr. S. von
Münchhaus,
Tersløse, har
vi modtaget disse kommentarer
til dr.
Gasters militærreportage:
Man vil tillade sig at vende Spørgsmaalet på Hovedet:
Omendskønt det havde fatale, dysfuntionelle følger for den brave
Forsvarer af Hjemsognet, maa man alligevel spørge: Hvor
effektivt ville det ikke være, såfremt Personel som Materiel var
usynligt?
Selv gik jeg forlængst i Land ved Holmen, dengang ikke
graasprængt, men dog lidt skræmt ved Udsigten til Fjendens
disciplinere og præcise Betjening af forhaandenværende Vaaben.
Særligt udsigten til at blive bombarderet med artificielt
fremstillet, sovjettisk syntetisk fækaliestof var overordentligt
skræmmende. Vi var simpelthen, dengang, værgeløse!
Herr Knockel véd bedre end de fleste om Verdenen og den
Tilskikkelser, men har Herr Knockel forestillet sig hvordan det
ville være, at ligge midt i Øresund og blive bombarderet med
kunstig brunvare som nys anført? Nær sagt, nøgne og værgeløse!
Ved en videnskabelig og seriøs Forskning -helst under Ledelse af
Deres Egns Førstemand, kunne man muligvis drage Erfaringer af
Hændelsen i Deres Hjemsogn, som forhaabentlig kunne gøre vor
engang saa stolte Flaade usynlig! Og saaledes give vore
sømilitære, begrænsede Stridskræfter enestaaende Muligheder for,
at hindre Udførsel af Kontrabande, at forsvare Hjemlandets
Kyster mod fremmed Indtrængen og at værne om god Skik og Sæd.
Man kunne også ønske sig usynlige Fartøjer, som havde Mulighed
for at trænge op ad Storaaen og hermed kontrollere store Dele af
Holstebro.
Saadanne Initiativer ville fremme unge Sogneofficeres
Karrierer. Husk, hvordan den senere Admiral (Earl) Beatty mødte
the honourable Lieutnant(sir) Winston Churchill! Jo, saamænd på
Bredden af Den Hvide Nil, ved Khartoum. Hvorfor ikke i
Storsognet eller ved Holstebro?
Havde jeg selv Kommando over et Krigsskib eller et beskedent
Fartøj på Stoeaaen i dag, hvor mine jævnaldrende er pensionerede
Admiraler og Kommandører (de mere fordrukne og mindre begavede
dog kun Kommandørkaptajner), ville jeg naturligvis beordre det
samlede Mandskab til Masturbationsparade hver formiddag, kl.
10.30 Punkt. Hvis der var tale om "at sejle grønt" (et
Grønlandstogt) kunne det tænkes at jeg, af mit gode Hjerte,
ville henlægge Paraden til de lettere opvarmed Banjer. Dog kun
hvis Udetemperaturen var under -5 g.c.
Men Fordækket er, og bliver nummer ét. Skibets rullen i
Atlanterhavsdønningerne tilføjer Oplevelsen en særlig Dimension
for alle Deltagere. Officerene og de trofaste Underofficerer har
et vaagent Øje for, hvem som staar strunk og rank på det duvende
Dæk. De paagældendes Karriere vil naturgivent blive fremmet.
Deres v. Münchhaus,
fhv. orlogskaptain
Se alle dr. Gasters lødige
depecher her
Retur til forsiden
|
