|

Tvivl
Storgarde
opruster kraftigt
Netop indløbet depeche fra
Hovedtelegrafstationen, Tvivl
I takt med de stigende
behov for folkesikkerhed og afværgelse af udenvælds påvirkninger
opruster Nordvestjylland i samlet trop. Efteretninger om ikke
blot fremmede uvelkomne personers indtrængen men nu også dyr og
fugle af syddansk afstamning tvinger befolkningen til at bevæbne
sig.
-
Syddanmark har længe været en torn i øjet på sande
lokalpatrioter, udtaler oberstløjtnant ved Tvivl Storgarde,
rørlægger Claus Dumbledore Didriksen til Deres korrespondent. -
Ikke blot korrumperer syddanske usurpatorer vor ungdoms
letpåvirkelige sind med moderne vaner og tanker... Heller ikke
vore avlsdyr kan længere gå frie...

Claus Dumbledore Didriksen (i de unge år).
Som mange nok vil huske,
var Tvivl Borgerbevæbning i begyndelsen af 1970'erne - da den
udenvælds trussel sidst var påtrængende - den førende lokale
organisation udi civilt hjemmeværn. Med sine 367 bevæbnede og
kraftige unge mænd og kvinder udgjorde organisationen en
magtfaktor, der tvang udlændinge, socialister og andet pak til
at forblive på deres egen side af sognegrænserne.

Tvivl Storgarde under øvelse.
I 1976 opgraderedes gruppen fra almindelig borgerbevæbning til
Tvivl Storgarde. Claus Dumbledore Didriksen er veteran fra
dengang, og han fortæller om det store øjeblik, hvor man
indrullerede rekrut nr. 400: - Tvangsrekrutteringen viste sig at
være effektiv. I løbet af få timer, om morgenen den 23. januar
1976, havde rekrutteringspatruljen opsporet og indfanget de
nødvendige 33 unge mænd og kvinder. Mange havde skjult sig i
egnens budskads og vejgrøfter, men vore specialtrænede avlsorner
lugtede sig frem til dem, og de blev hurtigt bedøvede og kastet
på vognene.

Storgarden i sommergallauniformer.
Siden 1985 har Tvivl
Storgarde hvilet, gardisterne lagde våbnene og koncentrerede sig
om borgerlige erhverv, familie og husdyr. Tvivl Garderhøjfort
blev eksproprieret til undervisnings- og opdragelsesformål og
alt større materiel pantsat.
Sådan skal det imidlertid ikke være længere. Fra og med torsdag
morgen vil Tvivl Storgarde igen være aktiv. Veteranerne fra
dengang er genindkaldt og rekrutteringen af nye gardister
iværksat.
- På
mange måder var det både en sorgens og en glædens dag, fortæller
Didriksen om den dag, Tvivl Storgarde nedlagde våbnene. - Skønt
vi måtte tage afsked med hinanden og hver især forlade tjenesten
til fordel for en usikker fremtid, var vi alle lettede og stolte
over, at den udenvælds påvirkning var afværget.

Tvivl Garderhøjfort. Billedet viser fortkærnens strubefacade,
strubekaponieren og strubegraven med stormgitter samt fortsækket
med pansertårnet med to 15 cm fækalie-kanoner. På strubefacaden
ses over vinduerne Tvivl Borgerbevæbnings bomærker med
foreningens motto.
Han
tilføjer dog, at ingen dengang var i tvivl om, at der igen ville
komme en dag, hvor der ville være brug for gruppens træning og
engagement.
-
Jeg er sikker på, at de fleste veteraner har vedligeholdt
træningen gennem de mellemliggende år. - Jeg har selv været
aktiv i Tvivlegnens Frivillige Katapultkorps, der fem gange
årligt har afskudt de obligatoriske 15 gedekadavre og 19 sække
lagerfækalie ud over sognegrænserne for at holde de 21
panser-katapulter ved lige.
Allerede søndag morgen afviklede man første eksersits på pladsen
foran Tvivl Missionshus, hvor ikke mindre end 80 af gruppens
overlevende medlemmer mødte op. På grund af de mange ældre
medlemmer havde Husmandshospitalet etableret en samarittjeneste
i kirkens sakristi, og der var indkaldt et mindre korps af
specialister i geriatrisk masturbation for at imødegå evt.
anspændthed.
Samtidig er Tvivl Garderhøjfort igen aktiv. Omkring 34 tons
superfækalier er blevet fragtet til stedet, alle batterier er
blevet restaurerede og er nu kampklare. Ligeledes melder
rapporter, at Tvivl Østbatteri igen er fuldt armeret.

Gammelt materiel bortsælges til Mellemøsten, og
splinternye
pneumatiske brunvarekanoner kommer i stedet.
- Det er os magtpåliggende
at vor ungdom og husdyr kan lege frit i vor skønne natur uden at
lade sig hæmme af syddansk puritanisme og unaturlighed, melder
en tilfreds oberst-løjtnant Didriksen, inden han vender tilbage
til fækaliegryderne, der har været i uafbrudt kog de sidste
flere uger.
Se samtlige dr. Gasters lødige
depecher her
Retur
til forsiden
|