|
Sjælden fugl søger
tilflugt i Nordvestjylland
Ornitologisk Forening af 1921 erklærer i et
telegram her til morgen, at man nu har fastslået, at den længe
imødesete invasion af syddanske vildfugle er en kendsgerning.
Længe har foreningen modtaget
øjenvidneskildringer fra det nordjyske, der alle har peget i
retning af, at stedse flere syddanske fugle, som ikke er
naturligt hjemmehørende nord for Ikast, har bosat sig på egnen.
Indtil videre er det umuligt at stadfæste hvilke forhold, der
godtgør denne indvandring, men meget tyder på, at det er de
dårlige vækstbetingelser i Syddanmark, der får fuglene til at
emigrere.
Således har man, som reaktion på adskillige
henvendelser, fuldført en på ingen måde forgæves jagt i
egnen omkring Tvivl, hvor det
lykkedes at indfange ialt 6 eksemplarer af den sydfynske
sædsnapper - en fugl, der ellers kun er at finde på Tåsinge i
det sydfynske.
Sædsnapperen bevæger sig så
hurtigt, at den kun vanskeligt
kan fotograferes med de lokalt forhåndenværende kameraer.
Vi
bringer derfor billedkunstneren Kylle LaPippis opfattelse
af det sjældne dyr.
-
Sædsnapperen er en yderst sjælden fugl, bortset fra dens
naturlige hjemsted på den sydfynske ø er den totalt udryddet,
fastslår Simon Særkvat Redunuk, formand for ornitologisk
forening. - Hvilket naturligvis skyldes dens noget
specialiserede diæt, som fremgår af dens navn.
I modsætning til resten af landet kan
sædsnapperen i Nordjylland og på Tåsinge uden problemer finde
føde nok til både sig selv og sine unger, som den fodrer ved at
gylpe den indtagede føde op i reden, hvor ungerne så slikker det
op med deres lange tunger.
Forholdet skyldes at nordjyske mænd og drenge,
ligesom de sydfynske, har et mere naturligt forhold til deres
egen seksualitet, end man oplever det andre steder i landet,
hvor fuldbyrdet masturbation under åben himmel efterhånden er en
sjældenhed.
Som dette stik fra
1920'erne dokumenterer, har den nordvestjyske
landbefolkning altid kæmpet mod fremmede fugles indtrængen.
Sædsnapperen, der selv finder sin føde og i øvrigt optræder
næsten
lydløst,
vil dog få en eksistenschance her på egnen.
De indfangede sædsnappere skal nu undersøges for kønssygdomme,
parasitter og svamp, hvorefter de ringmærkes og udsættes i
naturen.
- Bonn-konventionen forbyder os at aflive dyrene,
ligesom vi heller ikke bare kan køre dem sydpå og sætte dem ud
dér. Desuden mener vi, at dyret er et godt symbol på vor sunde
folkesjæl, og det kunne være rart, hvis vi kunne opfostre en ny
gren af familien og få lov til at kalde vore fugle for nordjyske
sædsnappere, tilføjer en stolt Simon Redunuk.
Se alle dr. Gasters lødige
depecher her
Retur til forsiden
* |
