Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Atomcyklen er

nu en realitet

De berømte og berygtede raket-fætre, Björmann og Trude Kammerup, har omsider opnået den internationale kommercielle succes, de har stræbt efter siden de som henholdsvis 5- og 6-årig i 1956 blev ansat som 'pustere' på Tjald Snedkeri.

Som det fremgår består 'pusteren's arbejde i at gennempuste nydrejede piberør og dermed forsikre, at der er passage igennem. Dette ærefulde erhverv bestred fætrene Krammerup med stor dygtighed og iver gennem hele snedkeriets historie, kulminerende i 60'erne, hvor virksomheden fik monopol på egnens storpibeproduktion. Ifølge fætrene selv bød opgaven med at 'puste' de op til 3 meter lange storpiberør på store udfordringer, der i '76 gav Björmann ideen til at opfinde et mekanisk aggregat til formålet.

Dette skulle blive begyndelsen på et nyt kapitel i fætrenes liv. Det viste sig nemlig hurtigt, at begge havde skjulte evner indefor kemi og fysik. Evner, der skulle komme dem til gode, da den historiske og teknologiske udvikling indhentede deres arbejdsplads.


Cyklisme og al anden persontransport går ind i en ny tidsalder
takket være fætrene Kammerup.

Under forvalter og maskinmester Simon Drønnert udviklede Tjald Snedkeri sig fra en mindre virksomhed med 4 ansatte (herunder de to pustende fætre) til en fabrik med over 500 medarbejdere. I '80 måtte virksomheden imidlertid, på grund af rygelyngs-krisen flytte produktionen til Nederlandene. Tjald Storpibefabrik overgik i 1985 til prokurator Farmann Strygh for hvem det lykkes at holde produktionen af småpiber i gang endnu en årrække, inden han i 1990 indgik samarbejde med Tvivl Savværk og omlagde produktionen til det vi i dag kender som Tjald Atomsnedkeri.

Således var Krammerup-pusternes særlige evner samt den 578 kg tunge maskine fætrene havde opfundet til pustning af storpibe-rør overflødiggjorte. Det skulle dog vise sig, at den visionære Farmann Strygh havde andre planer med fætrene end at sende dem mod en usikker fremtid som arbejdsløse pibe-pustere. Allerede i 1990 udnævnte han dem til formænd for virksomhedens innovationsafdeling.

Efter et par årtiers intensiv forskning og eksperimenteren fremlagde fætrene i november sidste år skitserne til en såkaldt 'atomcykel' for Tjald Atomsnedkeris direktion, men først i onsdags blev prototypen præsenteret for den fremmødte verdenspresse og det sædvanlige sammenrend af arbejdsløse, kvinder og børn.

Fremtiden vil vise om det raketfremdrevne transportmiddel vil blive den folkelige succes, som Tjald Atomsnedkeri har drømt om siden fremstillingen af storpibeproduktionen blev afviklet.

Se samtlige dr. Gasters
lødige korrespondancer her

 

Tilbage til forsiden