Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Oberst holder fast
ved pryglestraffen


Traditionelle regler for disciplinering, afføring og

kønslig aktivitet holdes i hævd af Tvivl Storgarde



Som nævnt i en tidligere beretning er Tvivl Storgarde igen aktiv. Kl. 0600 torsdag morgen gennemførte korpset den første eksersits med de nye tvangsrekrutterede medlemmer.


Oberst Flemming Smeagol Landussel tog sig selv af eksersitsen, der forløb uden større forhindringer. Tre af rekrutterne måtte trækkes ud af geled og straffes på stedet, da de havde forsømt at iføre sig benklæder. Straffen bestod af almindelige prygl, der i gardens terminologi benævnes 'respektstryg'.


Deres udsendte spurgte kort efter den veloverståede eksersits oberst Landussel, hvorfor man har bibeholdt den nu forældede pryglestraf og ikke indført nyere, mere effektive metoder.


- Storgarden er en traditionsrig institution, fortæller Landussel. - Og af respekt for historien og de tapre mænd og kvinder, der tjente sagen før os, har vi beholdt mange af de gamle rutiner.


Intimt omgangsregulativ


Således er det blandt andet rekrutterne forbudt at anvende moderne vandklosetter, gummipræservativer, gasfyrtøj og en række af de nymodens hårondulations-produkter. Man stiller ligeledes krav til rekrutternes hverdagsliv uden for tjenesten, hvor det for eksempel er dem forbudt at pleje intim omgang med andet end levende havdyr, landbrugsmaskiner, foderstofanlæg, industrielt udstyr og naturligvis hinanden.


- Det er med skam vi oplever, at mange af de unge er fuldstændigt uforstående overfor disse regler, som de ser som et indgreb i deres privatliv, fortæller Landussel. - Vi har erfaret, at de unges intime liv er præget af en manglende naturlighed, som vi ikke oplevede tilbage i 70'erne. Det er som om Syddanmarks forfærdelige og skadelige puritanisme på listig vis har sneget sig ind i de unges sind og ændret deres livsværdier radikalt.



Han påpeger ungdommens store forbrug af illegalt importeret letøl og skummetmælk som et tegn på denne kulturelle såvel som moralske diskurs, ligesom også de unge mænd og kvinders unaturlige tilbageholdenhed med hensyn til masturbation, lystdefækering, alkoholindtagelse og tobaksrygning er et tydeligt tegn på en alvorligt skræntende folkesjæl.


- Jeg holder til en vis grad forældrene ansvarlige, tilføjer han. - Man lader de unge lytte til radio og gå på biblioteket uden opsyn. Denne slendrian er alvorlig, og ingen ansvarlig lokalpatriot kan lade den slags ske uden at råbe vagt i gevær.


Derfor har Landussel som reaktion på sine oplevelser med de unge rekrutter stiftet en ny forening, som han kalder Foreningen til Højnelse af Ungdommens Intiminteresse (FHUI). Foreningen vil hver mandag fra kl. 5.00 til 8.00 holde 'åben rådgivning' i slagter Spritmøllers garage, Storegade, Tvivl, hvor egnens unge og deres pårørende vil modtage kyndig og streng vejledning fra Landussel selv og fire betroede medhjælpere.



Storgardens nye sværartilleri vil give egnens fjender noget at tænke over.


Tvivl Storgarde er i øvrigt blevet beriget med en fornem gave i form af en 600 punds svær-kanon. Den anonyme giver skriver i et vedlagt brev, at gaven er 'en nødvendighed i den tilstundende konflikt mellem lokale værdier og den udenvælts påvirkning'.

 

Kanonen er klargjort og opstillet på Tvivl Garderhøjfort, hvor den lørdag eftermiddag vil blive afprøvet. Enhver interesseret kan komme og overvære afskydningen, der vil finde sted præcis 14.56. Man bedes af sikkerhedsmæssige årsager iføre sig enten olietøj, gummidragt eller anden fækalieafvisende beklædning, da der vil blive skudt med skarp ammunition.    Gaster


Se samtlige dr. Gasters lødige depecher her

Retur til forsiden