Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske
årskalendere

● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

Ledige landproletarer bliver

AKADEMISKE FRISØRER
på intensivt ni-timers kursus


Tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber jr. er ikke blot
Nordvestjyllands første akademiske frisør, han er også ansat

som akademiets rektor.

Erhvervsreportage: Crass Børsting

Foto: Klamhuse Frisørakademi m.fl.

Den stadigt stigende ledighed blandt ufaglærte nordvestjyske landproletarer imødegås nu med et storslået akademisk uddannelses-eksperiment. Over 500 tidligere arbejdsmænd, fækaliepakkere og husdyrslagterimedhjælpere vil i løbet af foråret blive omskolet til akademiske frisører med speciale i turistbehandling, kønsskifte og negrificering.



Et intensivt ni-timers kursus på Klamhuse Frisørakademi afsluttes med klipning og supplerende behandlinger af indfangede svenske eller nordtyske turister, og den nyuddannede akademiker sendes derefter ud på arbejdsmarkedet med sit diplom, størrelse 142 x 208,4 cm.



Akademiets rektor, tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber jr., har uddannet sig selv med saks og kam foran et til lejligheden udlånt servantespejl fra Den Knockelske Folkepresses badekælder. - Hans kvalifikationer er indlysende, og min tillid til ham kender ingen grænser, udtaler redaktør L. B. Knockel. - Personligt vil jeg dog fortsat lade mit hår behandle i den båndsav, min fader hjembragte fra Ukraine i 1944.


Blandt de første behandlede turister var denne nordtyske kloak-
mester, der nu er rejst hjem til en ny karriere som natklubværtinde.


Flere skelsættende
uddannelsesnyheder her

Retur til forsiden