
●
Besøg vort universelle,
gratis
artikelarkiv
(emneopdelt)
● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)
● Knockelslægtens
og avisens historie
● Landsbytossen nu
også
i bogform
● De knockelske
årskalendere
● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i
● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt
●
Retur til forsiden
|
PENGE OG PRIVATØKONOMI:
Lokale formuer
skal
aktiveres
og opformeres
Af Lambert Schneckelfritz
Den opsparede velstand, som generationers nøjsomhed har tilvejebragt i de
nordvestjyske landsogne, er alt for ofte passivt
placeret, til skade såvel for den enkelte formueejer som for hele
lokalområdet. Kapitalen kommer ikke i arbejde og skaber ikke ny udvikling og
beskæftigelse.
Blodhavn Folkesparekasse har for at fremme en positiv
investeringskultur ladet et par unge medarbejdere gennemgå en
eliteuddannelse og derefter givet dem
mulighed for at udvikle helt nye tilbud. Resultatet blev i aftes
præsenteret ved et velbesøgt møde på Ludhild
Antonsens Folkecafeteria.
- Vi har valgt at satse offensivt på de
kernekompetencer, der kendetegner egnens erhvervsliv, sagde Bibi
Hamborg-Henriksen, nyudnævnt chefinvesteringsrådgiver.

Den tid er forbi, da pengene kunne hvile i madrassen, og en nordvest-
jysk landproletar var tilfreds med det daglige brød.
Hun præsenterede med berettiget
begejstring de fire vægtede investeringspuljer:
•
Det brune guld.
Fækaliebranchen og dennes forgreninger,
herunder de nye, innovative koncepter,
som skal sikre fremtidens vækst i den brune sektor.
•
Turisme og velvære.
Masturbationsbranchen skal målrettes mod de enkelte
kundesegmenter, og turismen
skal specialiseres, så købestærke grupper
tiltrækkes. Ligeledes skal fremstillingen af
lussingmaskiner og
fuldfigur-pryglomater effektiviseres, så
det almene disciplineringsbehov kan imødekommes på rentable vilkår.
•
Nordvestjysk bioteknologi.
Som eksempler nævnte Bibi Hamborg-Henriksen en stærkere satsning på
kødfoder og urinkraft.
•
Chancen. Denne pulje vil blive placeret
i risikobetonede brancher, herunder
folkebordeller og naturmedicin, der kan give
helt exceptionelle afkast.
Mødet blev afsluttet med pureret brun kødsuppe på
Folkesparekassens regning, og mens kassens formand,
Louis B. Knockel, gik en
lussingrunde i lokalet, blev der afgivet tilsagn om placering af ikke mindre
831 kroner samt mindst fire et halvt ton håndsorterede fækalier og andre
naturværdier, herunder et par levende trækhunde og et vognlæs grus, i de
fire puljer.

Investeringseksperterne Bibi
Hamborg-Henriksen og
Valmer B. Knockel vil allokere midlerne fra
de fire
puljer.
Retur til
forsiden
|