|

●
Besøg vort universelle,
gratis
artikelarkiv
(emneopdelt)
● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)
● Knockelslægtens
og avisens historie
● Landsbytossen nu
også
i bogform
● De knockelske
årskalendere
● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i
● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt
●
Retur til forsiden |
Folkebordel slår dørene
op i Blodhavn på lørdag

Familien Lubbert-Larsens
rummelige landvilla på
Blodhøj Nordskrænt har stået tom siden 1945. I disse døgn nyindrettes
den til seriøs erhvervsmæssig utugt. Et brunt gummiflag vil være hejst,
når bordellet er åbent. Ventende kunder danner kø ad strandstien,
turister står dog altid bagest.
Af Louis B. Knockel
Efter næsten 60 års indbringende karriere i amerikansk
forlystelsesliv er en af egnens store døtre, Blodhild Lubbert-Larsen,
datter af den kendte murer- og tyskerhåndlanger Almgod Lubbert-Larsen
(1859-1945), vendt hjem for at krone sit livsløb med oprettelsen af et
folkebordel i Blodhavn.
- Der er behov for et
supplement til den
ihærdige masturbation og de
husdyrbordeller, vi har kendt så længe
her på egnen. Almindelige husmænd, fækaliearbejdere og bundgarnsfiskere
skal ikke cykle til Holstebro for at opnå en lykkestund med en moden,
erfaren kvinde. Prisniveauet her på bordellet vil være sådan, at alle
kan deltage.

Efter en stor karriere
som massøse og eksotisk danser på Den amerikanske Vestkyst er 88-årige
Blodhild Lubbert-Larsen vendt hjem for at servicere jævne nordvestjyder.
Også egnens brune guld vil
kunne bruges som betalingsmiddel. Friske, ikke omrørte råvarer indvejes
til gældende dagstakst.
Åbningen bliver festligholdt med blodkarameller og
skrålussinger til de børn og hustruer, der venter på far uden for
bordeldøren. Popsangerne Hasse & Matrice
optræder og vil ligeledes, hvis travlhed nødvendiggør det, give en
hånd med, når bordellets spændte premierekunder skal betjenes.

Fr. Lubbert-Larsen har fra sin sidste arbejdsplads i Sacramento
medbragt et par slidstærke
genbrugskondomer af gummieret sækkelærred. De snøres
stramt forneden og kan derfor benyttes også af undermålere. I værste
fald stoppes de ud med med nogle skiver cervelatpølse.
Sidste nyt: Bordel
fuldt
belagt måneder frem
Retur til forsiden |