|
Verdens kraftigste
fækaliekanon opstillet på Klamhuse Hede ![]() Dette våben vil give vore fjender en del at tænke over, udtaler opfinderen, lokomotivpudser Arvid Plasma. Af Crass Børsting Turist- og mühammedanersæsonen kan her på egnen skydes ind med en betryggende nyhed af de helt store: Opfinderen Arvid Plasma har efter 60 års intenst arbejde færdiggjort en pneumatisk fækaliekanon, som formentlig er verdens kraftigste våben af sin art. Arvid Plasma, f. 1911 som søn af lokomotivpudser Arnfred Plasma, Blodhavn, fulgte i sin faders fodspor og har haft hele sit arbejdsliv hos Nordvestjyske Husmandsbaner. Straks efter Danmarks befrielse i maj 1945 besluttede han, at hjemstavnen aldrig mere skulle stå ubevæbnet over for en angriber. - Et effektivt, hurtigtskydende affyringsmiddel for vor lokale ammunition er det rette svar på den aggression, som kunne komme syd- eller østfra, siger opfinderen. I løbet af i går fik han med hjælp af Blodhavn Borgervæbning kørt kanonen i stilling på Klamhuse Hede. Herfra kan den bestryge al færdsel ind og ud af sognet og opretholde den strammest tænkelige orden og disciplin i flere kilometers omkreds. - Eneste sorteper i regnestykket er ammunitionens kvalitet. Får jeg ikke de bedste, håndsorterede, æltede og komprimerede brunkager tilført, er det hele forgæves, siger opfinderen. Et par tyske cykelturister, et ældre tandlægepar fra Neumünster, blev skudt om kuld straks efter kanonens opstilling. - Det gik fuldstændig planmæssigt med en enkelt fragmentationsgranat på 700 meters afstand. De var ikke til at kende, da de kom på benene igen. De Knockelske Blade har gennem årene støttet kanonprojektet med sammenlagt 78 kroner og et stort antal arbejdsfremmende lussinger. - Nogle velfyldte bøtter med ammunition skal det heller ikke skorte på, lovede bladenes redaktør, en feststemt Louis B. Knockel, da de første tunge, mørkebrune prøveskud var sendt ud over heden. Sidste nyt: Folket bakker spontant op bag kanonen Retur til forsiden |