Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

Uansvarligt fjerkræ
henrettet i morges


Fjerkræsituationen i Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn
sogne er nu så tilspidset, at en nødretsdomstol under ledelse
af dynamitfisker Plusquam Schrunkenfeldt og fhv. buddingkoger
Joshua Kraase har indført dødsstraf for uansvarlig adfærd
blandt vore fjerprydede hus- og kæledyr.
 

Et antal kalkuner, der blev fundet skyldige i promiskuøs omgang
med tilflyvende gæs, strejfende ænder og en ældre bordelstruds
på Klamhuse Vestermark, var de første, der nu til morgen
mødte bøddelens stiksav.

- Fjerkræ har gennem de seneste årtier opnået ligestilling
og en høj grad af personlig og seksuel frihed på Usseldrup-
egnen, sagde Joshua Kraase i sin afskedstale til de dømte
kalkuner. - Men I glemte, at der følger et ansvar med. Den
kalkun, der omtåget af seksuel ophidselse udsætter sig selv
og andre for moralsk og/eller fysisk smitte, hører til i en
suppegryde eller på et grillspyd, ikke som henslængt parrings-
objekt på en velourbetrukket bordelmadras.

Alle nyheder

Tilbage til forsiden