|
PUNKTUM
FOR NATURALIEØKONOMIEN:
Al lokal brunvare
nu pålagt 4,5 pct. omsætningsafgift
Proklamation fra Philbert Phellas, vort
nyvalgte
Storsogneråds kasserer og
råvarekurator:
Ærede læsere, brunvarefrembringere, -formidlere,
-forarbejdere og færdigvareforbrugere!
Nordvestjyllands gennem århundreder dominerende råvare er
fra og med i morges kl. 05.17 belagt med en omsætningsafgift
på 4,5 procent. Stadigt stigende udgifter til
oldingepleje og anden uproduktiv
offentlig aktivitet nødvendiggør dette drastiske skridt.
Et kontrolkorps, bestående af de
uniformerede husmødre, der i turistsæsonen
indsamler frilandsfækaler, vil i samarbejde med vort i
vinterhalvåret tilsvarende ubeskæftigede
strandsexualitetspoliti
sørge for, at afgiften opkræves ligeligt og retfærdigt
overalt, hvor fækalier er i omløb.

Ikke blot den til kommercielle formål bestemte brunvare, men i
høj grad også den enkelte husstands private frembringelser, skal
nu registreres efter vægt, kvalitet og handelsværdi.
Det samme gælder donationer til velgørende formål og
fækalier, som byttes mellem familier, naboer eller i andre
lukkede kredsløb. Alle disse værdigenstande er
afgiftsbelagte. Hver eneste krumme skal registreres,
bogføres og afregnes.






Et detaljeret
regulativ for beregningen af den nye afgift foreligger i
hæfteform med gummieret, smudsafvisende omslag, ialt 256 sider
med plads til den afgiftspligtiges egne notater og
observationer.
Husdyrfækalier og nedgravede
familiefækalier fra før 1998 er indtil videre ikke
afgiftspligtige, oplyser hr. Phellas på rådets vegne.
SE OGSÅ:
Oprør mod
konfiskation
af togpassagerfækalier
Retur til forsiden |