Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

 

 


Ruben Kongo (nr. tre fra højre) fulgte med interesse sine logebrødres gravearbejde, inden han iført sine søndagsklæder og med en gummipude under nakken lagde sig til hvile i går ved 13-tiden.

96-årig dynamitfisker
gravlagt med et smil


Dynamitfiskerne i Blodhavn tog i går ved middagstid en smuk og værdig afsked med deres formand siden 1938, den nu 96-årige Ruben Kongo.
     Fiskeskipper Kongo havde gennem længere tid lidt af svindsot og vejede før gravlæggelsen kun ca. 31 kg, medregnet sko, briller og kraftige brokbandager.
     - Ruben har været dynamitfiskeriet en god mand. Vi skylder ham at sige et passende farvel, mens han endnu selv kan følge med i, hvad der sker, sagde fiskernes nye formand, Alban Æ. Schneckelfritz, Klamhuse Lyng.
     Klamhuse Gummivarefabrik havde sponsoreret en oppustelig pude, som blev lagt under oldingens magre nakke, inden prædikant Tölper Grusboll holdt en kort afskedstale og kastede de første tre spadefulde strandsand ned på Kongos legeme. Et hold muskelsvære fiskere fik graven skovlet fuld og glattet ud i løbet af nogle minutter, hvorefter Blodhavn Dynamit- og Elektrofiskerloge indbød til mindemåltid på Midtermolen, hvor der blev serveret petroleumsflamberede sildehoveder og rød flæskesuppe med knas.
     Ruben Kongos mangeårige samlever, puddeltæven Desirée XIV, blev senere på eftermiddagen bortauktioneret og straks taget i brug af sin nye ejer, elektrofisker Japetus Gräs, Blodhøj Sydskrænt.
     - Al respekt for Rubens minde, men han var en svækket mand gennem det sidste år. Desirée har på enhver måde vist mig, at hun er glad for atter at kunne indgå i et ligeværdigt erotisk forhold, sagde Japetus Grüde, da han efter et døgns tid rejste sig fra kærlighedslejet.

Dynamitfiskere overtager
bulgarsk fabriksskib
Godt nyt fra det dynamiske erhverv

Tilbage til forsiden