|
P.Q.
Blodhave, fækalie-
mægler og valuar, død
efter 89 1/2 års sygdom
Nekrolog: Crass Børsting
Foto: Fatwa Blodhave
En
af Nordvestjyllands ranke og myndige erhvervsmænd, statsaut.
fækaliemægler og valuar Pulman Qvolmer Blodhave, Blodhøj Banke,
er død efter 89 1/2 års svær sygdom. Han blev 91.
Pulman var født ind i en slægt af
stovte storbønder, kendt
for at have såvel åndeligt som økonomisk overskud til at præge
Nordvestjyllands offentlige liv.
Fremtrædende
friluftsmasturbanter og lussingidrætsmænd er udgået fra
Blodhave-familien, men da Pulman allerede som 1-årig mistede begge
arme ved en uforklarlig soloulykke i sin barnevogn, måtte han i
stedet opdrages og skoles til en fremtid i handelslivet.

Fem edsvorne søstre fra oldingeplejen i Blodhavn
vedtager her, at P. Q. Blodhave (stående midt i
billedet) definitivt kan erklæres død.
Tabet af armene var ikke den eneste helbredsmæssige begivenhed,
som ramte P.Q. Blodhave. Flere af hans ribben forsvandt sporløst
ud af kroppen, testiklerne blev meldt savnet i henholdsvis 1946
og 1958, og tandsættet viste også tidlige tendenser til at gøre
sig usynligt.
- Alt i alt var det kun i en 18-måneders periode midt i
1940'erne, at Pulman fremtrådte nogenlunde rask og rørlig,
fortæller hans kusine, turistsexualitetsinspektrice
Qvalma Blodhave.

Trods al modgang, herunder også et overfald, begået af en jaloux kalkun,
som afbed hans venstre øre, opbyggede han en betydelig,
gennemsolid forretning, baseret på det bedst fungerende af hans
tilbageværende organer, nemlig næsen.
- Pulman havde en usvigelig sans for, hvor den lødige og
langtidsholdbare brunvare befandt sig, og han skabte i årenes
løb en samling af ædelfækalier, som nu ved hans død tilfalder
det genopbyggede aktivitetscenter
Pubæland i Blodhavn, oplyser
kusinen.
I sine sidste år blev mægleren visiteret til 4 x 4 minutters
hjemmepleje om måneden, og det var et specialhold af kærlige
plejesøstre, som i går blev enige om at erklære den stærkt
afmagrede og helt ubevægelige mægler for endeligt afgået ved døden.
Skelettet er overført til Nørre
Usseldrup Lighus, og da der ikke skønnes at være
flugtrisiko, vil det mod sædvane blive bisat i hel tilstand.
SE OGSÅ:
Landproletarisk
dødstemaside
Retur til forsiden
|