
Overlærer Asmuld Corona står som
garant for
et højt fagligt niveau og
den strammest
tænkelige disciplin i klasseværelset.
Akademisk uddannelse
i turistlussering og
fækalieforvaltning
Klamhuse-Usseldrup
Aftenskole er klar med forårets program, og for første gang
nogensinde bliver det nu muligt at erhverve akademiske titler her på
egnen.
- Vi bryder os principielt ikke om
studerede folk, men når en
hvilken helst tilvandrende brunlødet person eller
erklæret socialist fra Holstebro efterhånden præsenterer sig
som cand. et eller andet, må vi give igen af samme mønt,
udtaler Asmuld Corona, der efter en kort læretid i
fækaliebranchen siden 1938 har været leder af aftenskolen. I
dagtimerne er han overlærer og disciplinansvarlig
på Nørre Usseldrup Eksamensskole.
De to første akademiske grader, som nu kan opnås efter otte
timers intensiv undervisning, er cand.luss.pæd. og lic.fæk.merc. De
retter sig mod henholdsvis disciplineringen af turister og den
fækalieforvaltning, som er en så
vigtig del af egnens erhversvliv.
De studerende på begge linjer modtager samme
undervisning og kan efter aflagte prøver selv vælge, hvilken af
titlerne, de ønsker at benytte.
Adgangskravene er en alder mellem 19 og
59 år, højde mindst 145
cm. En sund national holdning, almen livserfaring, arbejdsvilje og
ubetinget lydighed forudsættes. Elever, som undervejs svigter den
udviste tillid, vil blive fulgt til dørs med stokkeprygl.
På den foreløbige studieplan står:
Turisttysk og turistlussinger.
Eleverne indøver tyske kommandoer og den tilhørende raphåndede lussering i Nørre
Usseldrup Døgnkiosk. Turistlussinger er små, hurtige fladhåndsslag,
som udstikkes med et minimum af synlig bevægelse. Kursusdeltagere,
der under lussingøvelserne vælter varer ned fra hylderne, tildeles
strafpoints.
Praktisk landbrugsarbejde
i roehøst-sæsonen. Her udenadlæres Albert Knockels arbejdshymne i 39
vers, "Vi priser dig, kålrabi!"
Hjemmeslagtning,
inkluderet studiebesøg og praktiske øvelser på Klamhuse
Kødfoderfabrik.
Fækaliesløjd,
afsluttet med en fri opgave (deltagerne indsamler eller køber selv
materialer).
Landproletarisk ideologi under
ledelse af bondeføreren Valmer Knockel.
Nedrivningskursus.
Boelsmand Folmer Randhjems svinestald skal fjernes og gylletanken
bortsprænges.
Almen intellektuel oprustning,
herunder tvangslæsning og udenadslære af forskellig husmands- og
arbejderlitteratur.
Der udleveres i diplomuddannelsens slutfase
lommeregnere og briller med eller uden glas til alle deltagere.
Afslutning
med diplomoverrækkelse, strækmarch, musik og dans finder sted i
Nørre Usseldrup Bedehus. Omegnens ugifte kvinder i alderen 13-65 år
inviteres, forfriskninger mod egenbetaling, kondomer udlejes på
sædvanlige betingelser.
Uddannelsen vil ruste de bedste blandt vore unge til enhver
ledende stilling i ind- og udland. Diplomer udstedes på tysk og dansk. Deltagerne holder sig selv med arbejdstøj og gummistøvler. Ved
afslutningen møder man i hvid nylonskjorte og sorte benklæder,
fingernegle og penis omhyggeligt rengjort (kontrolinspektion kan
påregnes).
Ansøgning om optagelse sendes (bilagt en kasse cigarer) til eksamensskolens
formand,
redaktør
Louis B. Knockel,
Nørre Usseldrup.

Et hold elitekursister har håndsorteret fækalieslagger fra
udgravningen på Klamhuse Hede. Det
er fremtidens ledere, der her skuer ud over et dagsresultat på
internationalt niveau.
|