|
IHÆRDIG DIGTER
BELØNNET: Jasper Jamsborg sælger fire bøger ![]() Til venstre unge Jamsborg, inden ansigtet blev tjærebehandlet, og til højre den modne digter, som vi kender ham fra gadebilledet. Af Fella Q. Schneckelfritz Flagene gik til vejrs overalt på Klamhuse Hede, da det i går blev kendt, at digteren og folketaleren Jasper Z. Jamsborg har fået sin belønning for mange års åndelig stræben: Usseldrupegnens Læsekreds har indkøbt fire af hans bøger. Den 64-årige Jamsborg har ved siden af sit daglige virke som fåreavler skrevet gennem årtier. Nørre Usseldrup Dagblad bragte i 1977 hans mindeværdige digt "Solnedgang over ungdyrstalden". På grund af uenighed om nogle stavemåder og et muligvis fejlanbragt udråbstegn blev Jamsborg sat i karantæne af bladenes redaktør Albert Knockel, og siden er hans hjemstavnspoesi ikke udkommet på tryk. Han har dog nået et lokalt publikum med vægdigte i latrinbarakken ved Nørre Usseldrup Station. Herfra kender alle den manende hymne, som indledes med ordene: "Brunt er guldet, tungt det falder..." I et forsøg på at få sine litterære produkter udbredt udensogns gennemgik Jamsborg sidst i 1980'erne en tjærebehandling, der skulle omdanne ham til neger, idet han fra en bibliotekar i Holstebro havde hørt, at sådanne nyder fremme i litterære kredse. Behandlingen lykkedes kun delvist, og de publicistiske resultater udeblev, men Jamsborg har ufortrødent digtet videre. I kraft af sit radikalt ændrede udseende har han fundet en stabil bibeskæftigelse som opsynsmand ved dyrskuer, byfester og andre steder, hvor mange mennesker samles, og hvor især børnene hurtigt kan sættes i bevægelse, når han nærmer sig. De fire originalmanuskripter, som nu bliver fremlagt for læsekredsens medlemmer (hver tredje onsdag kl. 12 til 13 på loftsgangen over Nørre Usseldrup Eksamenskole) er digtsamlingerne "Fårets pris", "Gedens pris", "Schæfertævens pris" og "Hop min klunke, se den fjedre". SE OGSÅ: Prominent masturbations- lyriker genopdaget Tilbage til forsiden |