Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

Cirkus Lubbert
melder klar til
ny rekordsæson


En verdenssensation venter årets cirkusgæster: Den syngende flodhest Ferdinand Göring Jr., som her bringes i land på Blodhavn Midtermole af direktør Oscar Popp-Lubbert. Efter et intensivt danskkursus bemestrer Ferdinand det meste af afdøde Jodle-Birges repertoire, og et par Raquel Rastenni-numre bliver det også til.
 


Kulturr
eportage: Crass Børsting

Foto: Lubbert Promotions Inc.

En af Nordvestjyllands førende kulturinstitutioner, det 124-årige Cirkus Lubbert, melder klar til sæsonpremiere med det største og mest kostbare program nogensinde.

Øverst på plakaten står Trio Sprudel Gigante, en bulgarsk trapezmasturbationstrup, som har fejret triumfer i Las Vegas, Dubai, Nørresundby og andre af denne verdens forlystelsesmetropoler.

Eksotiske dyr præsenteres i fri dressur af cirkusprinsessen Katy Lubbert, og i pauserne mellem numre og akter vil den nu 97-årige kondomklovn Moses Lubbert-Palmolive sætte humør i store og små.


Assisterende trapezmasturbatrice Mogadisha Sprudel har
inden sæsonstarten undervist i luftbåren spilleteknik for
kommende kolleger på Usseldrupegnens Erhvervsakademi.

 


Billetsalget varetages som sædvanlig af søstrene Katinka og Rigmor van der Lubbert.

Disciplinansvarlig i teltet er Arno Lubbert, ansat i virksomheden siden 1948 og for nylig promoveret til cirkusovertjener. - Uden en stålsat karakter som Arno kunne atmosfæren hurtigt blive plat og simpel, udtaler Louis B. Knockel, der assisterer med udgangslussinger til publikum efter alle lokale forestillinger.

- Det er mig derfor en ganske særlig glæde at kunne bekendtgøre, at Arno er identisk med min nevø Snigum Knockel, som i begyndelsen af 1940'erne blev bortført fra sin vugge på Klamhuse Hede af en strejfende blodhund. Identificeringen er sket ved hjælp af særlige genitale kendetegn, hvis karakter skal forblive en slægtshemmelighed, men der er ingen tvivl: Arno er en Knockel.


Cirkusovertjener Arno Lubbert har varetaget disciplinære opgaver i familievirksomheden siden 1948. Han fører an i den taktfast marcherende lussingparade, som afslutter alle forestillinger.


BESLÆGTEDE LØDIGE KORRESPONDANCER:

Århundredets cirkus-
svindel afsløres her

Forvenværende avlskarl
ind i cirkusløvebranchen



Retur
til forsiden