● Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere

● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt

● Retur til forsiden

Blodhavn-ubåd søsat
med jubel og hornmusik

Over 100 oldinge var udkommanderet som jubelkor, da snedkermester Ezekiel Burka-Henriksen og dynamitfisker Q. C. Børsting i går på midtermolen i Blodhavn præsenterede den ubåd, de har arbejdet på siden 1961.

Båden, som er bygget af imprægneret krydsfiner og propelleres frem af en pedaldreven skrue, var klar til sin prøvesejlads. De to konstruktører havde inviteret masturbatrice Musse Busk med på turen. Hun blev placeret mellem dem på kommandobroen med begge hænder fri, og i sidste øjeblik blev der stuvet et par vakuum-emballerede oldinge ned omkring kølen som ballast.

Det smukke, strømlinede skib blev af fhv. overtelefonistinde Dagmar Knockel, Klamhuse Vestermark, døbt "Den Brune Delfin". En flaske hindbærbrus blev kastet mod stævnen, som derefter måtte forstærkes med en ubrugt plasticpose (lagt dobbelt) og en halv meter isolerbånd.

Klamhuse Hornorkester spillede "Nærmere Gud til dig", hvorpå redaktør Louis B. Knockel holdt en kort, manende tale og udstak et antal stimulerende lussinger til de opstillede oldinge.

Båden sejlede ca. 100 meter ud fra molen, før neddykningen blev indledt. Såvel Burka-Henriksen som fisker Børsting og den mellem dem anbragte masturbatrice smilede bredt, indtil bølgerne lukkede sig over "Delfinen"s brune krydsfinersprofil.

Endnu 24 timer efter neddykningen må togtet betegnes som en succes. Båden har vist sin evne til at dykke og blive nede under skiftende vejrforhold.

Vor orlogskyndige korrespondent,
hr. S. von Münchhaus, Tersløse,

har kommenteret ovenstående:

Bedste, højt agtede Herr Redacteur.

Af ren Sømilitærfaglig Interesse kan jeg ikke undlade at spørge: Er der nylige Efterretninger om den (træbyggede) Undervandsbaad, som for nogen tid siden, stod ud af Blodhavn og straks dykkede ?

Og er Officerer, medførte Husdyr (Underofficerer og menig Besætning) stadig i god Behold?  Jeg skal selvfølgelig ikke udfritte om Sømitære hemmeligheder, og vil respektere Deres eventuelle, nødvendige Diskretion eller mulige Tavshedspligt.

Min Forespørgsel retter sig først og fremmest mod de militære, skibsbygningstekniske Aspekter af det lovende  Forehavende, da jeg genkalder mig visse Erfaringer fra min tidlige Ungdom. Det var, dengang (men Tiden gaar jo og den tekniske Udvikling gør immer Fremskridt) en klam og trykkende Oplevelse at være neddykket, da Fartøjet var bygget i Staal og ikke besad træskrogets isolerende Evne, (Fartøjet var jo udtænkt og bygget i Kjøbenhavn).  Og vi havde jo slet ikke Mulighed for, at medbringe (kvindelige) Tjenestefolk eller nyttige Husdyr. Kun Canariefugle var tilladte. Men de levede ikke længe under de Forhold der kunne bydes på. Og Chefen udstedte strenge Forbud mod anden Omgang med disse charmerende, fjedrede Væsener, end den rent tjenstlige.

Men jeg erindrer dog, en tidlig, kølig Morgen i Store Bælt, hvor Chefen (Kaptajnløjtnant Jørgensen, af den kendte Jørgensenfamilie i Sæby) beordrede alle på Dæk. Sagen var, at Farvandet var saa grundt, at Fartøjet ikke kunne gaa neddykket. Saa vor betænksomme Chef benyttede Forholdene, inclusive de tjenstlige, strategiske og taktiske Aspekter til, at foranstalte en, dengang sjælden, Masturbationsparade foran Fartøjets Taarn.

Af hensyn til Besætningens Velbefindende og Sikkerhed havde denne gode Chef, oven i Kjøbet beordret Hastigheden nedsat til 0,5 Knob i det Tidsforløb, han skønnede nødvendigt til at Besætningen kunne præstere passende Blaast, som det stod beskrevet i "Haandbog for Orlogsgaster" (med et særligt Tillæg for U-baadsbesætninger). Maskinbesætningen var, på Grund af tekniske Beskæftigelser, beklageligvis, ikke i Stand til at deltage. Men de blev senere compenserede.

Desværre valgte Canariefuglene den frie Luft og fri Flugt, men alt i alt var Arrangementet vellykket saavel som kjærkomment. Saaledes kan Livet til søs, saavel under , som paa Vandet, lejlighedsvist, være ganske tilfredsstillende.

Unge løjtnanter deltog naturligvis ikke i den fælles Masturbation, da vi var paalagte, at opretholde fornøden disciplin blandt de aktive underofficerer og menige. Denne Tjeneste udførtes ved Hjælp af særligt, til Lejligheden tildelte Bambus-Spanskrør, som efterpaa, efter Regulativ og Forskift  og efter fornøden Afrensning af Blod og andre Sekreter, blev deponeret og forvaret i Kvartermesterens Skab, af Fabrikat "Franz Jäeger".  Her forvaredes ogsaa chefens private Brændevinsbeholdning, i Mangel af Plads i omtalte Skab, opbevaredes Fartøjets Logbøger, Operationsrdrer etc. i Kokkens Brødskab.
 

Bortset fra generende Kulde, Fugt og  indstrømmende Søvand, havde Tjenesten under Vandet, trods Alt, sine tiltrækkende Sider. Mit haab er, at Deres Undervandsfartøj er vendt hjem i god Stand og med den fulde Besætning, inclusive Husdyr og i godt Humør.

Man forbliver Herr Redacteurens etc......

v. Münchhaus,
pens. Orlogscapitain

Delfinen sætter
verdensrekord

Meget ærede hr. von Münchhaus

Af hjertet tak for Deres lødige bidrag til en saglig debat om sømilitære forhold, herunder især opretholdelse af masturbationsdisciplinen under trange og dårligt ventilerede forhold.

Om vort lokale ubådsprojekt kan jeg oplyse, at Den Brune Delfin synes at have sat verdensrekord for uafbrudt neddykning. Reportagen øverst på denne side er, som De har bemærket, ikke længere dagsaktuel. 3 kalenderår, 11 dage og ca. 9 timer er gået, siden vi sidst så fartøjet og dets ranke, muntre besætning.

Vi afventer delfinens tilbagekomst og kaptajnens udførlige rapport om, hvordan ernæring, masturbation og andre væsentlige behov er blevet tilgodeset.

Deres sagkyndige kommentarer vil også til den tid være særdeles velkomne.

I ærbødig taknemlighed undertegnet
p.v.a. Den Nordvestjyske Landproletarpresse samt

Klamhuse Ubaadssocietet af 1941 F.m.b.A.

Louis B. Knockel


Tilbage til forsiden