![]()
●
Besøg vort universelle,
● Besøg det overdådigt
|
Komprimeret blodbudding stærkt efterspurgt på mellemøstlige markeder Af Crass Børsting, seniorreporter Et stort lokalt eksporteventyr er indledt med flere mellemøstlige markeder som mål. Af mangel på de mælkeprodukter og plasticklodser, som indtil for nylig var blandt hovednæringsmidlerne dernede, er der nu betydelig efterspørgsel på nordvestjysk blodbudding, især den brune variant, som egner sig til stærk komprimering og længere tids sørejse i halvliters-dåser.
Buddingen tilberedes efter lokale opskrifter, smagt til med urter
fra den hede, der omgiver fabrikant Josef Langusters fabrikskompleks
i Klamhuse, tidligere benyttet bl.a. som
oldingehjem og gummivarelager. Ankommet til Mellemøsten sælges de nordvestjyske dåser på alle tilgængelige markeder, såvel de overdækkede som frie markeder under åben ørkenhimmel.
Eksporteventyret betyder, at nordvestjyske bønders og landarbejderes
dadelblokade nu er ophævet. - Det kommer som
en uhyre lettelse for en mand som mig, der de sidste måneder har måttet
optage al min næring fra en ugentlig tallerken
flæskevælling, siger dynamitfisker Moses B. Malmø. - Vi skylder
fabrikant Languster tak for, at værdifulde næringsmidler nu atter kan krydse alle grænser, sprede
vellugt og give anledning til eksemplarisk
afføring både her og i de varmere lande. |