Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)

● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden

Muteret virus

lammer sexuallivet

i Ammoniaktissimut

Ammoniaktissimut, en mørk aften sidst på året

 

Hr. chefredaktør Louis B. Knockel,

Det Knockelske Officin

 

Qussamut sutterit er muteret!

Den verdensomspændende cameltoe-disease frygtes nu at være muteret til en ny og langt alvorligere virus. I går forlød det fra bygden Ammoniaktissimut at der er konstateret udbrud af en ny variant af Qussamut sutterit,som nu rammer de mandlige dele af befolkningen. Der skal således være rapporteret om spredte tilfælde af genitalie-koldbrand som direkte følge af epidemien. Befolkningen knuges af frygt og har instillet en hver form for kønslig aktivitet netop nu, hvor man i de kommende 4 mørke måneder skulle sikre den fortsatte udvikling og nativitet....

 

Storærede hr. redaktør

Som det fremgår af ovenstående uddrag af dagens udgave af  "Kamikposten", hærger kamelfods-influenzaen også her blandt den grønlandske befolkning. Kysttrafikken er gået nærmest i stå, grundet roerskernes uvilje mod de i konebådene monterede tofter af ru hvalbarde, og al genladning af jagtammunition er indstillet pga. problemer med håndteringen af patronhylstrene, der traditionelt fastholdes mellem lårene under fyldningen.


Først og sidst er det dog, som altid, de umælende dyr der lider. I en tid hvor mandens faste plads i familiens skød er utilgængeliggjort, er det kun naturligt at han vender sig mod jagten, og efterstræber sæl og hvalros med fornyet iver. En sidegevinst heraf, er at tilgangen af fødemidler for tiden er ualmindeligt god, idet en del dyr også nedlægges og hjembringes til konsum.

 


Den lokale kvindebefolkning er ikke længere tilgængelig.

Uforvarende tror jeg dog at være blevet indirekte årsag til den fornyede frygt for en ny muteret virus.


Sagen tog sin begyndelse, da min udmærkede tjenestepige Amanda nyligt udvidede sine interesser på det sexuelle område. Efter hendes deraf følgende alt for tidlige bortgang, har jeg været nødsaget til, i alle måder, selv at stå for det huslige. Det kulinariske område lider stærkt herved, idet kogekunst ikke indgår i toldetatens uddannelse af yngre funktionærer. Først i lønklasse 43 og derover indbydes man til mødeaktivitet på et virkeligt gastronomisk og belærende niveau. De mest kritiske savn er dog af en – om jeg så må sige – mere jordnær natur.

Jeg har derfor på det seneste ivrigt adverteret i de lokale medier - Kamikposten samt Arbejderskebladet Tranlampen - efter Amandas efterfølger i embedet. Der råder som sagt stor mangel på arbejdsdueligt kvindeligt tyende i disse tider, og søgningen til stillingen har da også været begrænset. Endelig i onsdags meldte der sig en kandidat af passende alder. Af exteriør var hendes kvalifikationer ikke udtalte, men i den mørke årstid og med

petromax'en på laveste blus skulle hun dog nødtørftigt kunne bestride stillingen.

 

Ulykken indtraf, da jeg skulle indsætte hende i embedets omfang og pligter. Da hun afførte mig mine hellange underbenklæder, stak hun pludselig i et hyl og sprang højt skrigende ud af døren, så hurtigt hendes let hjulede ben kunne bære. Noget fortrædelig blev jeg jo, men da jeg besluttede selv at færdiggøre det arbejde, hun så pludseligt havde forladt, indså jeg grunden til hendes bestyrtelse.

De må have i erindring, at jeg selv har måttet stå for al husførelse i nogen tid, og med begge hænder forbundne grundet hundebid. I mangel på andet med de stærkt afsmittende farvebånd fra min til tjenstligt brug medsendte Remington nr. 7. Det må række at nævne, at visse dele af mit legeme nok var af ganske beskedent omfang, (hvilket jeg tilskriver den ganske beherskede temperatur i embedsboligen), men til gengæld strålede i højrødt og sort.

Pigen har utvivlsomt ladet sin mistolkning af situationen løbe bygden rundt, for siden denne tildragelse har det vist sig at være ganske umuligt at besætte den ledige stilling. De ganske få ansøgere har jeg mistænkt for at nære håb om at hjembringe levedygtig smitte til opformering i privat regi.

En enkelt udtalte sågar ordene ”passaqut aqqusat treogtredive qusutat” - ”så kan han nemlig lære det, ja han kan så” ( egen oversættelse).
 

I lyset af denne for en offentligt udsendt embedsmand overordentligt prekære situation håber jeg på Deres forståelse. Er det mon tænkeligt, at der på deres gloværdige hjemegn skulle findes en rest af tiloversblevne kvinder, som kunne udlånes eller evt. doneres som nødhjælp? Jeg har fuld forståelse for, om der er tale om sekundavare eller udtjent staldpersonale, som dog måske endnu kunne nyttiggøres i vor kvide.


Enhver donation vil blive modtaget med tak, ikke mindst om den kunne medsendes træsko med rigeligt halm, tarmkondomer samt øvrigt standard feltudstyr.


På forhånd min og hele den arktiske befolknings forbindtlige tak,
 

H. Bengel

Eskimut sassapok manager
 



Meget ærede hr. Bengel

Deres korrespondentvirksomhed og hele Deres ranke, retsindige personlighed gør Dem fortjent til en bedre skæbne end den, De i den seneste tid har måttet friste.



På min hjemegn holdes om få dage auktion over fem ugifte kvinder, genopdragede og nu fuldt parringsberedte. Jeg kunne på Deres vegne byde op til en snes kroner for et sådant menneske til eksport (kondomer, underbeklædning og andet standardudstyr medregnet). Men ærligt talt, hr. Bengel: Når jeg betragter billedet af de unge, eskimoiske kvinder på det pelsklædte leje, mister jeg troen på denne løsning.

 

Mit bedste forslag bliver derfor, at De får tilsendt (emballeret i tønde eller foret trækasse) en af de negrificerede unge nordvestjyske landbrude, som Nordvestjylland i disse år kan fremvise et ganske pænt overskud af.



Prisen vil kun være ca. 14 kroner plus transport. Negeren fremkommer i upåklædt tilstand og kan forventes at være noget kuldskær. Intensiv kopulering vil derfor være nødvendig i akklimatiseringssperioden. Jeg håber, at dette er foreneligt med Deres administrative pligter, og ser frem til en situationsrapport, når de første kritiske døgn er overstået.

Med fremdeles ærbødigt tjenende hilsner,

Deres

 

Louis
 


Allersenest indtelegraferede

SITUATIONSRAPPORT

fra hr. Bengel i Ammoniaktissimut:

 

Gode ven, folkesjælens sande ven, vogter og velgører, Hr Louis B Knockel.
 

Mit hjerte svulmer af stolthed og taknemmelighed over deres storslåede gave. Som vor dronning udtrykker det - Af hjertet tak.
De mindre - næsten ubetydelige - skavanker til trods, er den tilsendte negrificerede landbrud en kilde til megen glæde for mig personligt, såvel som for både to- og firbenede i min bekendskabskreds. Med sin yndefulde og let foroverbøjede gangart er hun en sand pryd for bygden, og jeg modtager stedse komplimenter til hendes smukke kongeblå kulør.

Udførlig rapport skal blive telegraferet dem så snart visse ubetydelige småproblemer i forbindelse med hendes integration i lokalsamfundet har fundet deres løsning.
Der medfulgte desværre ikke nogen brugsanvisning til Petronelle ( lokalbefolkningen har store kvaler ved at udtale yz-lyde, hvorfor jeg nødsagedes til at omdøbe hende i en spølkum isvand straks efter modtagelsen). Kunne det tænkes, at der foreligger en nedarvet overfølsomhed over for kølervæske i hendes slægt?

Deres ven og beundrer

H Bengel
Eskimut sassapok manager
 



Meget ærede hr. Bengel, samfundsmoralens
utrættelige opretholder i det høje nord!

 

Denne jul vil stå i glædens tegn hos familien Skumhansen, Klamhuse, hvis datter nu er så vel anbragt i et ægteskab og et samfund, der forstår at værdsætte hendes kvaliteter. Glæden deles af mig, fordi jeg fik lov at spille en beskeden rolle i frk. Skumhansens omdirigering til arktisk tjeneste.

Jeg har efterforsket Deres spørgsmål om kølervæskeallergi og kan meddele, at dette ikke synes at være et problem blandt de tilbageværende skamhansener i sognet. Derimod lider flere af de ældre kvinder af gummiallergi, hvilket er en frygtelig, socialt invaliderende defekt her på egnen, hvor alle forventes at være iført gummibeklædning året rundt.

I Ammoniaktissimut vil frk. Skumhansen kunne optræde nøgen eller i pels, og således må problemet for hendes vekommende kunne løses. Tillad mig altså at foreslå, at De i en forsøgsperiode på 14 dage holder den unge dame fri for berøring med gummi af nogen art, og lad mig så høre, hvordan det går.

Atter min hjerteligste tak for Deres lødige korrespondancer og

på mange samfundsopdragende gensyn i årene, der kommer!

Louis

 



Se hr. Bengels første samfundsafslørende

Grønlandskorrespondance her

 

Se også hr. Bengels chokerende sexual-

beskatningskorrespondance her


Retur
til forsiden