|
Bitter arvestrid
om værdifuld
jægerfrakke
AKTUEL BELÆRENDE
KORRESPONDANCE FRA
Ved et nyligt, under behørige Former afholdt
Gravøl, i "Bondestuen", her i Tersløse, udartede Diskussionen om det
testamenterede og øvrige Løsøre sig, saaledes at behjertede Mænd af Sognet
maatte gribe ind og under Anvendelse af vore traditionelle Hasselkjæppe, bringe
de mindre betydende Jordejere og deres Kvinder til Ro og Tavshed, for at
Handlingen kunne gennemføres i den forventede højtidelige gode Stemning og
Orden. Saa meget mere, som det var første Gang, der for Offentligheden blev
serveret den nyudviklede og nu næsten færdigbearbejdede
"Gyldne Nektar".
Frem for, at skikke sit Hus, udbygge sin Velstand og i det Hele taget at forlade
sig paa egen Indsats, er der beklageligvis her paa Egnen, en sørgelig
Tilbøjelighed til en usund Optagethed af Arv. Alle er vante til at fordeling af
Jord, Husdyr og Løsøre kan afstedkomme visse Gniderier, naar een af vore Gamle
gaar bort. Men saadanne Tracasserier holdes normalt indenfor Hjemmenes lukkede
Døre og udarter højest til velrettede Knytnæveslag bag ved Stalden samt
neddypning i Møddingen.
I det omtalte Tilfælde drejede det sig om Boet efter den indvandre Gede- og
Kaninavler Siegmund zu Lentzz (1870 - 2007), der efter egen Oplysning havde
maattet forlade betydelige Jordbesiddelser i Områderne øst for Polen efter
Udgangen af de heroiske Aar.
Lentzz´ efterladte Jordlod og Husdyrbestand heer, gav ikke
anledning til den store Strid. Hvilket derimod en ganske
særpræget Jægerfrakke gjorde. Denne Frakke, angiveligt medbragt
fra Egnen omkring de Masuriske Sumpe, har den Ejendommelighed at
den omend udenpaa at fremtræde som en almindelig tydsk
Lodenfrack, indenfor, er foret med Hundepels. Dette gjør
naturligvis Frakken stærkt eftertragtelsesværdig til almindelig,
lunende Brug ved Efteraarets kjølige Mosejagter m.v.
Siegmund zu Lentzz (til højre på
billedet), som han huskes,
altid iført sin magiske frakke.
Bemærk det talrige bytte, han
også denne dag strakte til
jorden.
Men bemeldte Frakke har, hvilket jo har gjort den særligt
eftertragtelseværdig, den Egenskab af særdeles opsigtsvækkende
Art, at ved Nærvær af Ræv, Grævling og Ilder rejser
Hundepelsforingen Børster! Derfor var gamle Siegmund en
uovertruffen Jagtcammerat naar Byttedyrene var de førnævnte.
Indtil Egenskaberne ved han særlige Jagtfrakke blev almindeligt
kjendte, forbandt vi ham med en sjette Sands. Efterhaanden, som
Sandheden om hans Jægerlykke blev mere kjendt, omfattede vi hans
Besiddelse af dette arvede Klædningsstykke, med en vis
Misundelse. Men behersket; for Mit er mit og Dit er dit!
Ulykkeligvis havde Siegmund zu Lenzz ikke udført sit Testamente
med fornøden Omhu og Præcision. Den kostelige Jægerfrakke var
saaledes ikke disponeret. Derfor de foran omtalte tumultariske
Optøjer ved Gravøllet.
Sognets førende Mænd har i enighed besluttet, at den omtalte
Jægerfrakke fremover skal bero hos Sognefogeden, Herr Pros T. A.
Ableufschwierig (f.1923). Denne vil imidlertid ikke være
berettiget til, ved egne Forehavender at benytte Frakken, men
den fælles Beslutning gaar paa, at Bæringen af dette
Klædningsstykke skal gaa paa Omgang ved fælles Jagtforetagender
i Sognet. Frakken maa ikke, under nogen Omstændigheder bringes
udensogns!
Alene De Knockelske Blade maa
informeres om Dette. Og udelukkende ud fra advarende og
moraliserende Motiver.
Med de mest hengivne Hilsener til Dem, Herr redacteur, Deres
ærede Husdyr, Husstand og Kjælderpersonale.
Deres
v. Münchhaus
Meget ærede hr. von Münchhaus
Modtag min uforbeholdne anbefaling
og tilslutning! Folk, der som De og jeg og hr. zu Lenzz
efterlader store værdier, har pligt til at påse, at der
disponeres testamentarisk forsvarligt over hver en stump.
I min slægt er det bedstefaders ca.
1919 fra Hamborg
importerede gummifrakke, vi står værn om. Ikke blot bliver
den fysisk vedligeholdt med vulkanisering og sandblæsning, den
er også de senere år udbygget med 2 fleksible indvendige
urinballoner med pumpeværker og en i tværremmen under frakkens bundstykke
anbragt, mekanisk fremdrevet ventilationspropel, som i særdeleshed gør nytte, når jeg
fører an i
turistlussingparaderne på Klamhuse Hede hen over sommeren.
Tanken om, at dette
stolte klædningsstykke en dag skulle falde i fremmede, i
værste fald socialistiske eller homofile hænder, er uhyggelig og
modbydelig.
Det må ikke ske, og det vil ikke ske. Skulle der ved min død
ikke forefindes en rank og værdig knockelsk arving af de
dimensioner, frakken kræver (den vejer med moderne tilbehør ca.
55 kg, hvortil kommer urin- og lommeindhold), vil jeg blive
bisat, nej, for en en ekstra sikkerheds skyld bortsprængt med
rigelig trotyl, iført frakken.
Dette gøres hermed vitterligt,
under vor hånd og segl
Louis B. Knockel
Retur til forsiden
|
