|
Arno Angst
skyder
århundredets valg-
kampagne
i gang
Politisk storreportage:
Crass Børsting
Foto:
Angst Pressetjeneste m.fl.
En valgkampagne, som Nordvestjylland aldrig har set magen til, skydes nu i gang
af storfavoritten til den nyoprettede post som generalguvernør over Usseldrup,
Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den
58-årige fækalieforvalter og lussinginstruktør Arno Angst, søn af
suppekøkkenforpagter Hildur
Angst-Andersen, Klamhuse.
Arno Angst, der gennem mange år har spillet en fremtrædende rolle i
det folkelige opdragelsesarbejde, bygger sin
kampagne op over få og enkle slagord, som er udviklet i samarbejde med
valgeksperter fra Bulgarien. Et af dem lyder: Ingen velfærd uden fækalier,
ingen fækalier uden velfærd.
Et andet handler om gratis sex til
alle. – Dette ønske møder jeg igen og igen, når jeg færdes rundt om i
hjemsognene. Tiden er nu inde til at opfylde især de ældres og de overvægtiges
berettigede forventninger om gratis adgang til yngre, attraktive partnere, såvel
to- som firbenede.

Arno Angsts plakater og andet
propagandamateriale er på vej fra trykkeriet, og hans kampagne vil blive
understøttet af et stort antal lussinger, som Louis B. Knockel har doneret. Også
kulturlivet og masturbationsidrætten bakker enstemmigt op bag kandidaten.



Medicinsk og socialpsykologisk
sagkundskab af den højeste lødighed har
deltaget i udarbejdelsen af Angsts reformforslag. – Der er overhovedet ingen
tvivl om, at vore hjemsogne under denne nye, stærke ledelse vil gå ind i en
guldalder, udtaler Louis B. Knockel.

– Var jeg ikke blevet ramt af en
testikelskade under forårspløjningen i
fjor, ville jeg have overvejet selv at stille op til posten og at flytte til det
nybyggede, 19 kvadratmeter store guvernørpalæ på Klamhuse Hede. Nu vil jeg
indskrænke mig til at følge kampagnen med gode råd og som allerede sagt: Masser
af stimulerende og tankevækkende lussinger til vælgerskaren.

ALLERSIDSTE NYT:
Angst eksploderet
efter omgang med
syntetisk brunvare
Retur til forsiden |