|
Arno Angst
savnes
efter eksplosion i
syntetisk brunvare
Politisk
katastrofereportage:
Crass Børsting
Foto: Ludhild Børsting m.fl.
Nordvestjyllands politiske fremtidshåb, storfavoritten til at blive generalguvernør over Usseldrup,
Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den 58-årige fækalieforvalter og
lussinginstruktør Arno Angst savnes og frygtes
spredt over flere kvadratkilometer efter en eksplosionsulykke kort før middag.
Arno Angst besøgte som led i sin
valgkampagne Jøderup Brunmølle, hvor et nyinstalleret, højteknologisk
maskineri kan omdanne næsten ethvert råstof
til standardiseret nordvestjysk brunmasse.

Sammen med opfinderen, tidligere slagteridesinfektør
Olbert Waffelhuber, havde han konsumeret et par
arbejdsprøver i vaffelform, og alle skulle nu se, hvordan maskineriet i fuldt
format kunne omdanne en polstret sofagruppe og et automobil af mærket Wartburg
312 HT til industriel brunvare.
En ejendommelig, rumlende lyd bredte sig i fabrikshallen og samtidig begyndte
Arno Angsts mellemgulv ifølge et af de overlevende vidner at udvide sig, som om
han blev pumpet op med trykluft.
Det påfølgende brag kunne høres
over store dele af Nordvestjylland, og hverken hr. Angst eller hans
kampagneleder, dr. Gilding Mabuse, er set siden.
– Tabet er smerteligt, men ikke
uopretteligt, udtaler brunvaresagens og egnens førstemand, redaktør Louis B.
Knockel. – Vi indkalder en ny, lidt yngre kandidat og fortsætter fremad mod de
samme lysende mål.

En særlig bekymring samler sig om møllen og dens hundredetallige
medarbejderskare. De fleste er dog allerede i gang med opsamling ude i terrænet
af fragmenteret brunmasse og andet organisk materiale, som kan nyttiggøres.
– Jeg vil støtte denne indsats med tusinder af lussinger, lover Louis B.
Knockel. – Vi fortsætter i døgndrift, indtil
brunvaresituationen atter er normal.
SE OGSÅ:
Arno Angsts kampagne-
start for få dage siden
Retur til forsiden |