Besøg vort universelle,
gratis artikelarkiv
(emneopdelt)


● Besøg det overdådigt
bugnende totalarkiv
(alfabetisk)

● Knockelslægtens
og avisens historie

● Landsbytossen nu
også i bogform

● De knockelske

årskalendere


● Folkelige kampagner,
som alle kan deltage i

● Skriv til vor døgn-
åbne redaktionsvagt


Retur til forsiden
 

 

 


Efter et langt liv i Blodhavn Sogneforvaltnings
skrivestue gjorde Harding Bryde sine medborgere
en sidste stor tjeneste.
Indsat i billedet hans barnebarn Hilding, som viste
sig i stand til at improvisere, da han manglede en
skovhuggerøkse.  (
Foto: Fatwa M. Sørensen m.fl.)

Eksemplarisk aflivning
af ældre kontorist

Socialreportage: Crass Børsting


Gårsdagens rituelle aflivning af
en 79-årig overfløddigjort kommunekontorist fik et smukt og værdigt forløb. Familie, kontorkolleger og nyvalgte medlemmer af Blodhøj Storsogneråd var til stede på det festpyntede rådhus, da Harding Bryde trådte ind, rank og smilende, iført sine velbørstede søndagsklæder, for at tage konsekvensen af sit beskæftigelsesproblem.

Hans barnebarn, fækaliesorterer Hilding Bryde-Børsting, Klamhuse Vestermark, havde givet tilsagn om at hugge den gamle ned med en skovmandsøkse. Hilding havde dog misforstået aftalen med sognerådet derhen, at øksen ville være til stede, mens modparten forventede, at unge Hilding eller et andet medlem af familien stillede det nødvendige redskab til rådighed.

Dette penible lille problem blev løst, da Hilding bag en dør fandt den kølle, som de kommunalt ansatte bruger mod ansøgere om offentlige ydelser. Det er et magtfuldt våben, som hyppigt afstedkommer brud på supplikanternes arme og ben. Et enkelt slag mod den gamle mands hoved viste sig fuldt tilstrækkeligt.

Flere hundrede borgere var samlet uden for rådhuset for at følge med den officielle bisættelsesprocession til  Klamhuse Kødfoderfabrik. Borgervæbningens hornorkester, en saluterende fækaliekanon og et selvkørende suppekøkken eskorterede Harding Brydes legeme til fabriksporten, hvor han blev indvejet til gældende dagspris, og Louis B. Knockel holdt en kort og manende afskedstale.


Mindeord

- Af kødfoder er vi kommet, til kødfoder skal vi blive, af kødfoder skal vi igen opstå. Harding Bryde, du og dynamitfisker Ruben Kongo har vist jeres medborgere et ærefuldt eksempel, som ikke vil blive glemt. Den nordvestjyske lokalpresse vil fremhæve jer, hver gang nogen gør urimelige krav gældende, og det vil sige hver eneste dag året rundt.

Tilbage til forsiden

*